Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Vrangforestillinger og tandpasta på patten

Det gode var, at jeg kun nåede at have min skjorte på på kontoret i halvanden time, førend jeg opdagede, jeg havde vendt vrangen udad.

Det andet gode var, at jeg kun nåede at have min skjorte på med den rigtige side udad i seks timer, førend kæk kollega pegede på tandpastapletten på venstre pat.

Det tredje gode var, at jeg kun nåede febrilsk at forsøge at fumle min hængelåsnøgle ned i omvendt lomme på røven af løbeleggings i FitnessWorld i 45 sekunder, førend jeg fattede, at årsagen til, at lommen ikke virkede (den lader jeg lige stå et øjeblik), var, fordi jeg havde taget træningsbuksen på – you guessed it – med vrangen udad.

Jeg synes ellers, det var en meget god dag.

Men nu er den endnu bedre, fordi det eneste der er tilbage af min dag er rejsen fra køkken til sofa med gode rester og fem pariserlinser (megayndlingsslik), som LL gemte for mig i går (“der er ikke flere”), fordi hun vidste, hvor glad jeg ville blive for at have dem i aften.

And boy, was she right.

Resten af pastillerne havde hun placeret på mig, hvorfra hun insisterede på at snuppe dem med munden. “Dem” betyder i denne sammenhæng helt præcist den ene, hun nåede at få fat i, før jeg havde spist resten.

Jeg kan virkelig godt lide pariserlinser.

Så det.

2 Kommentarer

  1. Tak for sød kommentar + lige over!

  2. Tak for et godt grin 😉

    God weekend.

    Kh Camille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*