Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

VIND: “Upassende opførsel” af Mads Ananda Lodahl

Jeg har været blogfraværende – og livsfraværende helt generelt – siden 21. december. Den skæbnesvangre torsdag stod jeg nemlig op, nay, kravlede op fra mit influenzaleje. For jeg kunne pludselig ikke gå. Ikke uden så voldsomme smerter, at jeg begyndte at tude, i hvert fald. Det der kønne scenarie, hvor LL måtte hjælpe mig op fra toilettet, efter jeg under ypperlige støn havde forrettet min nødtørft. Sexet, I know.

En laaang juleuge med panodiler og luther’sk selvpineri (“du kan træne det væk! Flere lændeøvelser! Det skal gøre ondt, før det blive godt!”) senere drønede jeg efter nytår til kiropraktor og fik diagnosen diskusprolaps. Eller diskusprotrusion,  nobody knows, og man kan apparently ikke sådan lige røngtenfotografere gravide typer, viser det sig.

Kiropraktoren gav mig i øvrigt tørt besked om, at min uge med lændeøvelser og selvpåført tvungne gåture havde haft nogenlunde samme virkning som at “kradse med neglen i et åbent sår”. Så jeg blev beordret to ugers komplet 100 pct. liggende hvile … og her ligger jeg sådan set endnu – blot med tiltagende længere ture (som i: nu kan jeg gå – varsomt – rundt om blokken med kun to time-outs med sidden-på-hug, lænende mig op af elkasser og nedløbsrør/gå op ad trappen uden at begynde at tude). Fremskridt!

Så. Jeg burde have haft masser af tid til at læse hele Mads Lodahls nye bog “Upassende opførsel” (med den vidunderlige undertitel “100.000 ord imod den heteroseksuelle verdensorden”) forfra OG bagfra.

Essaysamlingen præsenterer 50 tekster og 435 sider om køn og seksualitet og væver en dyb og grundig forståelse af queer-teori og LGBT-historie sammen med Mads’ personlige erfaringer og refleksioner. Bogen kommer vidt omkring både historisk, teoretisk og i forhold til forskellige identiteter og er både lettilgængelig og næsten skønlitterær i sit sprog. Altsammen vidunderlige kvaliteter ved en god, klog bog – ikke sandt? 

Jeg er imidlertid bare kun nået halvvejs gennem bogen. Af samme årsag som jeg ikke har skrevet så meget som to sammenhængende såkaldt lesbiske blogord: Det har gjort ondt at befinde mig i samme stilling i mere end ti minutter af gangen, og det gør det fucking svært at koncentrere sig om noget som helst.

For det er ved gud(!) ikke hverken interessen eller emnet, der har gjort læsningen langsommelig. Seriøst.

Jeg er muligvis Mads’ største fan. Jeg elsker hans simple, ligefremme formidling, og ‘Upassende opførsel’ er – præcis lige som alt forudgående fra Mads’ hånd – krydret med tonsvis af letforståelige eksempler på normativ tænkning, hentet direkte fra virkeligheden. Jeg sluger den. Det går bare langsommere end vanligt.

Så måske kommer du, kære læser, mig i forkøbet. Jeg har nemlig, sædvanen tro, fået lov at udlodde et eksemplar til en heldig blogfølger.

SÅDAN VINDER DU UPASSENDE OPFØRSEL:

Jeg udpeger vinderen om en uge ved lodtrækning, så skriv din skønneste/værste/sjoveste/nyligste/kedeligste oplevelse med heteronormativitet i kommentarfeltet – og husk at skrive din emailadresse (den bliver ikke offentliggjort på bloggen!), så deltager du automatisk.

Vinderen findes mandag d. 29. januar kl 23.59.

Og hvis du ikke kan vente EN HEL UGE med at læse, så udkommer “Upassende opførsel” også i dag på Forlaget Solidaritet (med forord af sexologiprofessor Christian Graugaard og 15 tegninger af Halfdan Pisket). Du kan fx købe den her. Den koster 200 spir.

6 Kommentarer

  1. Uhh, der er vel egentligt en del.
    Som lesbisk i den brostens belagte forstad, har det givet anledning til en hulens masse sjove forestillinger om mit køn, min seksualitet, og ikke mindst mit udsende.
    Særligt husker jeg en episode på byens kinesiske friture buffet House.

    Jeg sidder, med mit lange hår, kjole og ellers Trendy jeg.
    Jeg er ude med en veninde for at fejre en veloverstået eksamen.
    Vi sidder og pjatter, heldige som vi er, er vi placeret i det lille hyggelige rum uden andre.
    Men på den anden side af papirvægen, sidder to kæreste par, med hvad jeg antager er heteroseksuelle.

    De snakker om seksualitet og at være lesbisk.
    Der lærte jeg at jeg åbenbart ikke var lesbisk! Jeg havde nemlig ikke: ( her citere jeg lige så ordret som muligt) karseklippet hår, hængerøv, ingen lyst til make up og NO sex appeal.

    Det grinede jeg og min veninde lidt af..
    Mén, jeg skulle blive klogere end blot at grine.
    For lidt længere henne i både deres og vores mad.
    Fortsætter deres samtale.
    Den ene fyr siger ordret: at ikke nok med lesbiske er grimme, usexet og halv mandlige, så vil de jo alle sammen bare gerne have en mand, nu de bruger dildoer… suk suk suk..
    Jeg kom til da vi gik, at sige noget! Jeg havde sku hørt nok på deres stereotyp af homoseksuelle, og på deres heteronormavitet om køn og dens opstilling

  2. Det er ikke min, så det er lidt snyd, men nu får du den alligevel. Jeg hørte fra et par år siden historien her fra en bekendt, der arbejdede på Sex & Samfund: De laver jo hvert år nogle fine materialer til skolebørn, som hvert år i uge 6 får en færdig pakke med info og oplæg til debat om krop og køn og seksualitet m.m.
    S&S har kontorer i Kbh, men laver jo materialer til hele landet, så de besluttede et år at teste deres materiale i.. Tårs, tror jeg det var. Eller en eller anden anden meget lille, meget jysk by. Og dét var en øjenåbner! For det viste sig, at de arme unge i Tårs simpelthen ikke engang forstod materialet.
    Der var f.eks. den fine case-story om Line og Ayse der blev kærester – og her havde S&S jo tænkt at de var vældig fremme i skoene og _både_ tog minoritetsbaggrund og homoseksualitet op – men i Tårs konstaterede man simpelthen, at eftersom Line var en pige, måtte Ayse være en mand, og så var det som om spørgsmålene i S&S’s fine hæfte bare blev lidt sære. Og der var flere andre historier, der faldt helt til jorden, bare fordi navnene på de unge i historierne var så åbenlyst københavnske, da de kom uden for København, at de overhovedet ikke virkede som særligt relevante eller sandsynlige historier i Tårs. (“Klart nok, at Sylvester og Nor kysser – med de navne _måtte_ de jo være lidt til en side..”)
    Så de gode Sex&Samfund-medarbejdere måtte tage hjem igen, let rystede, og konstatere at deres materialer var nogenlunde lige så ubrugelige i Tårs som de var åbenlyst nødvendige…!
    … og jeg syntes bare at det var sådan en fin historie, ikke bare om heteronormativitet og minoriteter, men også om københavner-normativitet og kulturforskelle i lille DK.

  3. Da jeg for ca.9 år siden ventede mit 3.barn, gik de fire sammenbragte (kommende) storesøskende op i valg af navn med liv og sjæl. Vi havde ikke ønsket at kende barnets køn inden fødslen, og havde selvfølgelig fortalt børnene at ikke alle børn kommer med et klart defineret køn. Børnene lavede en fin liste med tre kolonnerog: pigenavne, drengenavne og hermafroditnavne.

  4. Jeg begynder snart at uddanne mig som sygeplejerske, jeg er mand og heteroseksuel. Jeg har fået så mange kommentarer såsom “sygeplejekse?! Er det ikke et kvindejob” eller “Hvad med at blive læge istedet?” I det hele taget er jeg blevet mødt på en måde af mange der føles som om jeg virkelig må forsvare at det nu engang er den uddanelse som jeg har lyst til at tage.

  5. Da jeg sprang ud for 4 år siden, som 39-årig og blev skilt fra min mand, reagerede mange mænd i min omgangskreds somom det var noget jeg gjorde personligt mod dem- at jeg ligesom fjernede min seksualitet fra dem, jeg jeg tog noget fra dem, det på trods af at jeg aldrig havde haft et seksuelt forhold til nogen af dem…🙄

  6. Da jeg sad til jobsamtale og måtte høre på hvordan personen hængte en bekendt homoseksuel mand ud som arbejdede der hvor jeg søgte job, Han var ultra gay og havde løse håndled osv. osv. det ville ingen ende tage. Mens sad jeg med både tristhed over at høre personen tale så grimt om en så vellidt person og så med den viden at jeg jo også er homo, god start.. virkelig politisk ukorrekt og meget heteronormativ sådan her sidder vi to og hygge gaybasher sammen 🙁

Der er lukket for kommentarer.