Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Velsmurte muffinforme (det sagde hun også i går)

Påsken er forsvundet mellem hænderne på mig. Jaja, siger du, det er jo stadig påske og fridag i morgen, men jeg er græshoppen, der spillede en lille smule violin på arbejde i onsdags, så mandag bliver desværre delvist inddraget.

Karriereveninden tog videre på familiebesøg i går eftermiddags, men fredag aften nåede vi dog lige at tilberede og til-livs-sætte fire retter i selskab med Bedstebøssen og gode gamle K., der er en fælles Århus-ven (jeg nægter det med dobbelt-a’et) from way back.

Mit nye fungerende(!) køkken-alrum indbyder, viser det sig, til præcis de middagsselskaber, jeg havde håbet, det ville. Og når jeg ser mig omkring derude kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er det mest voksne rum, jeg i mit liv har beboet. Inklusiv skiftende bopæle i barndom og ungdom.

Således var vi alle fire i køkkenet. K. tog styring på thaisuppe og vietnamesiske forårsruller, mens jeg klarede sushien og i tæt parløb med Bedstebøssen også de – i teorien – fineste miniatur-tartes au citron (i bakspejlet og praksis skulle vi nok lige have smurt muffinformen…).

Vi valgte desserten først, og da temaet for resten af menuen langsomt tog form fra sin mest asiatiske side, nedlagde karriereveninden veto – “vi dropper ikke citrontærten. Så hellere ændre resten af menuen til finere fransk.”

Bevares.

Vi åd til klokken to om natten, cirka, til tonerne af Otto Brandenburg. Og så tog Bedstebøssen og jeg på Bakken (Karriereveninden, der er ret heftigt ude af loopet, fordi hun fx bor i et land, hvor pardans er strafbart, spurgte – helt oprigtigt – om vi klokken to om natten virkelig havde tænkt os at drage til Klampenborg og høre Morten Messerschmidts kæreste synge revy-viser?).

På Bakken gik det pludselig op for mig, da dj’en spillede Blur, at mig og Bedstebøssen måske var de eneste på etablissementet, der rent faktisk var født, første gang Girls & Boys hittede. Cirklen er så småt ved at sluttes. OMG. Gammel.

3 Kommentarer

  1. Ja, det er jeg jo.

  2. Jeg har så mange år på bagen, at jeg købte The Man Machine med Kraftwerk, da den udkom i 1978. Hvis man hele livet bliver ved med at tage sin frihed, bliver man først gammel når kroppen begynder at stå af. Apropos Morten Messerschmidt, så er det sgu da morsomt at en fyr fra DF, deler efternavn med et tysk bombefly fra anden verdenskrig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*