Ægte kærlighed er ikke, når jeg i mit ansigts sved (og på all of otte minutter, hvilket er en præstation i sig selv) tilbereder et lækkert, velsmagende, gourmant og varmt måltid bestående af færdigravioli, færdig-ostesauce og frostbroccoli.

… Og så LL ikke engang gider spise op.

Og – adspurgt, hvad hun synes om min (michelinstjerneværdige) kreation – svarer, “well … det er ikke det bedste måltid, jeg har fået i mit liv.”

Og efterfølgende – anmodet om at formulere sig lidt mere glasset-halvt-fuldt-agtigt – svarer “okay. Det er heller ikke det værste måltid, jeg har fået i mit liv.”

Utak er verdens løn.

Til gengæld skal jeg på lørdag endelig(!) indløse min fødselsdagsgave fra selvsamme LL: Tastingmenuen på Kiin Kiin, den eneste thai-køkken michelinrestaurant i verden uden for Thailand. Jeg forvente at trille derfra og bøvse korianderbøvser tre dage derpå.

Og hvis I vil vide, hvad der ellers sker i denne lebbes liv, så kan jeg oplyse jer om, at jeg i morges gled i en hundelort og nærmest forstrak en sene i mit venstre lår i et forsøg på at holde mig lodret. Og jeg har også genset otte ud af ni sæsoner af The Office. Så.