Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Uh! Trans-drama på den finkulturelle måde.

Har I set, at Det Kongelige Teater sætter Boys Don’t Cry op i marts?

Det glædede jeg mig da faktisk helt vildt meget til at se. Indtil jeg tjekkede en sindssygt klog bekendts kommentar. Der er nemlig et par problemer, som meget sej facebook-ven noterede, og som jeg (flovt) totalt overså, da jeg læste om forestillingen.

I forestillingsbeskrivelsen lyder det nemlig sådan her:

” … der er bare et lille problem. Brandon er i virkeligheden en pige, og selv om hun gør alt for at skjule det med både brystbind, en sok i bukserne og hemmeligholdelse af sine menstruationer, kommer sandheden til sidst frem.”

Og videre:

“Lana nægter at se virkeligheden i øjnene og Tom og John er rasende over at være blevet narret . Sammen drager de ud for at give Brandon en lærestreg, hun sent vil glemme.”

Og den duer altså ikke.

For dels er Brandon FANME ikke ‘i virkeligheden en pige’. Brandon er en mand. En transmand, bevares. Men en mand, sgu!

Og så kan vi måske også lige tale lidt om at kalde voldtægt og mord for ‘en lærestreg’. Hmm. Ind i kampen, Kongelige Teater.

4 Kommentarer

  1. Og ind i kampen kom de : )
    Prøv at læse beskrivelsen nu… Meget bedre!

  2. Hvad fanden?! Hvordan kan man arbejde med en historie, en virkelig hendelse, et virkeligt liv, på en så dybdegående måde, som jeg formoder man gør for at opsætte et teaterstykke, og så totalt misse pointen…faktisk ligefrem trække det modsatte frem som pointen? Jeg er dybt forarget. Bliver helt trist. Den beskrivelse af Boys don't cry gør jo et overgreb på samme grundlag som Tom og John gjorde…er intet lært? 🙁

  3. Hvor er det utroligt. Men samtidig selvfølgelig også dejligt, der bliver sat ord på det at være transkønnet. Så skal vi bare lige have vendt skudden til det positive. I den musical, vi er igang med at opstille på min skole, er der en lesbisk og en transkønnet – og det er fedt. Det skal italesættes og gerne normaliseres hurtigst muligt, for helt ærligt, så kender vi vel alle følelsen nogen gange at føle, at vi hellere vil være en anden, end den vi er. Det er bare på forskellige planer, og transkønnede mennesker er de sejeste mennesker i hele verden, fordi de følger det, de føler for. Respekt for dem!

Der er lukket for kommentarer.