Efter at have set (og mega-/meta-snakket) SKAM i godt selskab et sted på Nørrebro fredag aften, begik jeg den fejl/genistreg at skrive til Bedstebøssen på vej hjem ved midnatstid (vi må i øvrigt snart finde et nyt pseudonym til ham, for han HADER ‘Bedstebøssen’ af et halvskidt hjerte).

Ville bare lige høre (fra min sure cykeltur der foregik i fastfrosset tredje gear), om han var færdig til julefrokost, og om vi skulle tage en enkelt (bare en enkelt!), inden vi drog Vesterbro-over. Han var frisk, og vi mødtes foran Cosy, der var lidt for hektisk (vi stak lige hovedet indenfor men vendte om i døren – for skingert og tæt), snuppede i stedet en øl på Kiss Kiss.

Og hvis du ikke kender Kiss (Kiss), er det ikke nødvendigvis, fordi du ikke kender Kiss … Kiss, men mest bare fordi Kiss/Kiss Kiss sandsynligvis ikke hed Kiss (Kiss), da du var der for tre måneder siden. Det er den der ultrageneriske homobar på førstesalen et par numre længere henne end Masken Bar i Studiestræde. Der hvor der er ret mange bøsser i aldersgruppen 50+ som mest kommer der, synes det, fordi man må ryge indenfor. Hvilket i øvrigt er et kendetegn ved nærmest samtlige byens bøssebarer, går det i skrivende stund op for mig.

Jeg afslog blankt, da BB stille det forsigtige spørgsmål: ” … shot?”. Men en enkelt var alligevel ikke nok, så vi pakkede vores sager og tog bare lige én enkelt mere på … Gay CPH. Og hvis du ikke ved, hvad Gay CPH er, så er det, fordi du nok er lige så gammel som mig og dermed aldrig nogensinde helt kommer til at give slip på, at det er Dunkel, der hører til i de lokaler i Vester Voldgade. Og så er Gay også bare lige så tilpas anonymt, at det i virkeligheden ligner en hvilken som helst homoklub, man kan google sig frem til i en fremmed storby verden over. Blåt neonlys, Nicki Minaj på anlægget (jeg klager ikke) og øl i plastikglas, der siger ‘klak’ og ikke ‘klink’, når man skåler.

Men ind af døren trådte tre skønne halvbekendte bøsser (ikke at forveksle med Fem Fine Frøkner. Og ja, det var en reference til SKAM). Og de tog ikke tequila-nej for et svar, og snart var klokken fem, og vi var på – surprise – Nevermind.

Og min aften var fuldendt det øjeblik, jeg var trådt ind af døren til min egen lille bøssede homostambar og:

1) Havde vejret stemningen

2) Hilste på de yderligere syv skønne bøsser, jeg kendte på skønne Never

3) Vendte rundt for at smide taske og frakke i garderoben, og en lille og hip – plus ganske androgynkøn … og ret ung – lebbe greb min arm med et “Går du allerede?”. Jeg svarede med et hurtigt, øhmn nej og hvorfor? Hvortil hun svarede, så en 35-årig homodame blev smigret helt i knæ, at hun bare ville være ked af, hvis jeg gik uden vi havde talt sammen.

Jaja. Det sker garanteret for andre lebber hele tiden. Men for den her midaldrende kærestekedelige af slagsen sker der seriøst(!) aldrig. Og varmer derfor desto mere.

Nå, men da jeg havde vekslet en hel 50’er til lidt opbevaringsplads ude bagved, lånt min pudder til smuk ung bøsse på herretoilettet, og var tilbage på dansegulvet, var jeg nu snart så optaget af danseri, at det blev ved snakken … om snakken.

Og da jeg vågnede lørdag havde jeg faktisk slet ikke tømmermænd. Næsten.