Nå, men jeg var lige ovre og handle for et par timer siden – i natbukser og med daggammel mascara under øjnene og munden så dybt begravet i et halstørklæde, at ingen spritånde kunne slippe forbi muren af uld.

… Og helt skamfuldt måtte jeg lige tage en ekstrarunde i butikken med min kurv, da jeg kom op til kassebåndet og ellers skulle til at smide tortillachips, cherrycola, hønsesalat og alt, hvad 2xTømmermændshjerter ellers begærede på kassebåndet, for jeg kunne simpelthen ikke bære at stå der og hviske, “på beløbet” til flere ugers kalorieforbrug (der i øvrigt forventes 100 procent indtaget inden midnat i dag), mens der stod et kernesundt lebbepar og læssede frisk basilikum og andet overskud fra kurven og op på transportbæltet lige foran.

Helt kække var de med højt hår, stramme fitnessnumser og de helt rigtige gulerodsagtige jeans nede i Nike-sneakerne under militærjakken. De så bare så usandsynligt sunde ud, at jeg ikke kunne bære at konfrontere hverken dem eller mig selv med eget underskud på indkøbsfronten.

Først efter fem minutters cirklen rundt bagerst i butikken turde jeg – med bøjet hoved – at nærme mig kasselinjen.

Nu også med Holiday-dipmix i kurven.