Jeg føler, jeg har svigtet. Tænk sig, at jeg ikke med så meget som to sammenhængende (eller enkeltstående, bevares) ord har nævnt min nye norske religion:

SKAM.

Jeg er besat. Opdagede serien i sommer, bingede de to første sæsoner på no time og opdaterer nu Skam.p3.no hver andet sekund. Er I på? Elsker I det?

Jeg er – foruden selvfølgelig Team Isak – nok mest Team Jente-Chris og Team Sana.

Jeg ved ikke, hvad der mere er at sige om SKAM. Feberen har ligesom ramt. Og dette blogindlæg er så last mover-agtigt, at det næsten er flovt.

Men SKAM er simpelthen det uden sammenligning mest hjerteskærende ægte teenagefjernsyn, jeg har set nogensinde. Jeg har stenet meget over, om jeg mon ville synes, serien var lige så god og vigtig, hvis jeg selv var teen og altså i den direkte målgruppe. Og jeg tror det ikke.

Jeg tror helt klart, jeg stadig ville se og fandom’e og besættelsesfølge, men jeg bilder mig ind, at det ville være med et stik i hjertet, som jeg lykkeligt slipper for nu, fordi tid skaber afstand skaber nostalgi skaber overskud til ikke at sammenligne sig og finde sig selv lidt mindre lækker, smart, populær og getting-the-girl-in-the-endagtig end dem. Jeg tror, jeg elsker SKAM desto højere, fordi jeg selv har den i virkeligheden sygt hårde periode mere på afstand.Men det siger nok mest om mig.

I øvrigt kan jeg varmt anbefale Kosegruppa DK (find mig blandt de 8.000+ medlemmer!) henne på Facebook. Mest intense, fanatiske overspringshandling i verdenshistorien. Slå notifikationer fra med det samme. Bare et tip.

Nå, nu må I have my excused, skal lige se hvad Sana har at sige til sagerne.

gvg9okgyu2xtd4xoubrgmq4ih7xegcdhyhbua21f4qzw