Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Sidesporsfest. Men trods alt sidesporsfest med Marie Key som ikke-så-hemmelig gæst.

Nå. Marie Key spiller på Vega i aften. Det er praktisk talt i min forhave. Men jeg har ikke fattet en skid, og nu er koncerten udsolgt.

Upassende.

Men lige meget hvad, så er det i virkeligheden også bare totalt lige meget, sagde ræven, for der er skruet 100 pct. ned for al socialiseren, indtil 2xHund har lært at styre deres handicap og holder gaffen lukket, når de er alene hjemme.

En uge. Please. Giv mig mit liv tilbage.

Nå. Men da jeg var ude at lufte Homohunden i frokostpausen, gik jeg og spekulerede på, om Marie Key mon cykler til Vega, når hun skal spille koncert.

Der er jo ikke nogen grund til at ankomme i heftig tourbus, når man bare kan hoppe på raceren henne fra hvor-hun-nu-bor. Sikkert på Østerbro eller Christianshavn. Hun slår mig ikke som en Vesterbro-lebbe. Hun har ligesom for meget integritet. Hun kan bære Østerbro, kan Marie Key. Og Nørrebro er bare for obvious.

Jeg forestiller mig (altid. hver dag. uden stop), at Marie Key kører på en racercykel.

Men. Måske tager hun taxa. Selvom det ville være lidt for irriterende, fordi hun så måske ville synge den der Sanne Salomonsen-sang som blev skamspillet for en tre års tid siden på Vela, og som min daværende kæreste og jeg vist nok omdøbte til “I en Fakta”. Fordi det faktisk er en bedre love story.

Hold kæft, en(dnu en) sidesporsfest, jeg holder.

Og nu får Marie Key fanme også det tag, hun har fortjent. Sgu.

6 Kommentarer

  1. Det. Her. Er. Så. Fedt. I er jo syge i låget hele bundtet (på den bedst tænkelige måde, bevares).

    Mit crush kommer totalt til kort.

  2. Jeg tror det er en art key-influenza, der florerer i lesbiske kredse. troede (naivt) jeg var den eneste. Jeg ser scenarier for mig: 1. Jeg kommer gående og ser en bande grove fyre der generer hende og råber klamme homo uden at nogen gør noget. Jeg griber ind og taler så godt for os homoseksuelle, at de fortrækker. Andre gange pander jeg dem en. Det ender i hvert tilfælde med at Marie er dybt taknemmlig og bevæges af mit mod og min utrolige charme. 2. Jeg kører Marie ned på cykel (kun lidt i foden, ikke noget alvorligt) og bliver nødt til at køre hende på hospitalet i en taxa. Det viser sig vi har samme humor og griner af det. 3. Hun kører mig ned. 4. Det er blevet for meget for Marie med alt det kendisshit, hun føler sig totalt fremmedgjort for hun er jo en følsom person.Det tårner sig op. Det er , hun er ved at eksplodere og føler sig ensom i det. Så hun sidder i en park, på en bænk dybt deprimeret. Det er koldt og bladene falder om hende. Det er så der jeg kommer ind i billedet. Sætter mig og taler med hende, får hende i godt humør, ryger en smøg med hende. …åh ja suk

  3. Jeg synes simpelthen, det er så fedt, det her. Gid den gode frk. Key læser med. Hun hyrer en bodyguard på sekundet.

  4. Enhver lebbe tænker for meget på Marie Key. Og er ret starstrucked over hende…

    Har set hende 4 gange i år, sidste gang på portalen i Greve (hvor jeg normalt ikke bevæger mig ud, men hvad gør man ikke for frk. Key?).
    Der skete det at min veninde og jeg satte os på en trappe bag bygningen og røg ca. 1000 smøger bagefter. Hvad sker der, da vi har vendt livssituationen i 45 min? Yes, Frk. Key + band kommer da ud af døren og går ned af trappen, som vi naturligvis må fjerne os fra. Min reaktion? Jeg fryser fuldstændig og får fremstammet et meget lille “undskyld vi sidder i vejen”, der udløser et lille smil fra hende. Jeg smelter stadig…

  5. Åh! Tillykke til Marie Key for tagget, hvis hun vidste det ville hun blive glad (okay, streg hvis. Vi ved alle sammen at hun læser bloggen din).
    Og too bad til dig for at have misset at hun spiller ekstra-ekstra-ekstra-ekstra koncert i aften. Jeg skal med! Og seriøst, jeg håber altså at jeg snart bliver hendes groupie (eller gør jeg, kan ikke finde ud af om det er taber-agtigt eller bare alt for fedt??). Jeg har set hende 4 gange alene i år på diverse festivaller og hvad ved jeg, og sidste mandag overraskede min søde, søde kæreste mig med billetter til koncerten om aftenen, vedvidende om at jeg altså allerede havde en billet til koncerten i aften, men som hun sagde, så kan man jo ikke få nok af Marie Key (wow lang sætning). Så efter i aften er det altså femte gang i år.. jeg har et seriøst problem! Men hvad skal man gøre når hun er en hottie, som synger godt og har dejlige tekster? Jeg kan/gider i hvert fald ikke kæmpe imod!
    Btw kan jeg lige smide ind at Vega i sidste uge (og nok også i aften) forvandlede sig til Vela, bare større, hvis man selvfølgelig ser bort fra hetero-damerne (som måske ikke ved endnu at de er lebber, jf. sidste indlæg), der havde taget deres mænd med ind til koncerten.
    Og jeg er ret sikker på at hun bor på Østerbro, det har jeg nemlig læst i en artikel om hende i min kærestes DSB-blad og i Se&Hør (fordi vi sætter pris på god journalistik, forstås), ville ønske at jeg vidste hvor dog..eller ville jeg, det ville jeg nok slet ikke kunne administrere.
    Ang transportmiddel så kan jeg godt se Marie Key på en racer-cykel for mig. Kunne ikke se hende med en bedstemorcykel..eller en citybike for den sags skyld, hun er nok en racer-cykel-pige. Eller måske tager hun bare s-toget fordi hun ikke gider det der motion 😉

    Ej, fuck, jeg lyder som en sindssyg stalker! Jeg stopper med at skrive nu inden det bliver alt for skidt..Men du startede det altså, lebbe!

Der er lukket for kommentarer.