Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Sex på skemaet

Kunne det ikke være helt vildt sejt, hvis homoseksualitet ikke blev italesat som en afvigelse i folkeskolens seksualundervisning (I ved, faget, der traumatiserede eleverne blandt andet med den der gustne kasse med glaslåg, hvori der lå et mørnet pessar, en spiral, der lignede et torturinstrument, og et blisterark med minipiller – minipiller for God’s sake!)?

Tænk, hvis læreren trådte ind i madpakkestanken over middag i 6.B. og sagde, “sex er noget, man dyrker enten med en af sit eget, eller en af det modsatte køn.”
HA! Måske kunne læreren endda anbefale, at man liiiige prøvede begge køn af for en sikkerheds skyld, førend man lagde sig fast på sin seksualitet. Det ville være sejt.

Noget andet, der ville være sejt, var, hvis man fik uddelt en bog i forbindelse med seksualundervisningen, hvor der bare var fotos af tusinde forskellige fisser/kusser/va-jay-jays.

Så man kunne se (som man erfarer, når man har udført oralsex på en anden kvinde), at skamlæber kan være små, store, stramme eller mindre stramme. At en klitoris kan veksle fra knappenål til marmorkugle i omfang (og endda i nogle tilfælde kan svulme fra den ene ende af størrelsesspektret til den anden, hvis man gør sit arbejde godt), og at pikslips ikke kun er for mænd (og faktisk kan være ret sexet til kvinder).

Ville det ikke være vidunderligt?

Aldrig mere spørgsmål til LoveSexy skåret over læsten:

“Kære LoveSexy, jeg er en pige på 14 år. Mine skamlæber hænger uden for revnen, er det normalt? Hilsen den forvirrede stenbuk.”

Wow, hva?

2 Kommentarer

  1. Åh mange, mange tak! Jeg stemmer for, at du bliver lærer. Med speciale i seksualitet. Not weird at all!

  2. Du skriver virkelig godt!
    -og ja, det kunne være så fedt med noget mere oplysning om at vi (andet end hetero´er) ikke er afsporet fra de tidligere år.. håber der er nogle skolelærere iblandt dine trofaste følgere.. Ellers er det måske det der er mit kald.. er dog i tvivl om det er muligt kun at være lærer indenfor det område..ha ha..

    Men igen, du skriver vildt godt.. mere af det 🙂

    //C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*