Nå. Men jeg er jo i Polen. Det startede superduper med fem timers ventetid i Warsaw Airport, fordi et fly med andre konferencedeltagere var forsinket.

Og ikke at Kepcik (?) Flying Bistro ikke er et skønt sted (fx er det måske det sidste sted i Europa, de rent faktisk har muzak i højtalerne), men fire timer er omtrent tre timer og 45 minutter for længe i syntestiske lædersofaer og kål i alle afskygninger.

Dernæst to timers bustur gennem grå, grå og grå – for endelig at lande på et afsindigt lækkert konferencehotel i Lodz. Jeg har karbad. Og brusekabine. Adskilt. Faktisk har jeg et badeværelse, der er omtrent ligeså stort som hele Håndværkertilbudet derhjemme.

Meget rart at slippe for murerstøv og savspåner et par dage. Selvom jeg seriøst savner Livslebben i emperor size-sengen. Verdensherre-size. Master-of-the-Universe-size.

Nå: Polen er sødt nok. Jeg har fundet Braun Silk-epil-epilatoren, jeg har været på udkig efter, til (seriøst) en syvendedel af prisen. Og jeg tror ikke, den er fake.

Så nu kan Livslebben atter glæde sig over at gå i seng med en kvinde og ikke en bjørn. Det var også ved at tage overhånd. Man ved, man har ladet benhårene gro for længe, når de kan flettes. Fact. En eller anden i min fortid må have været i seng med en mammut.

I øvrigt er de stadig glade for kogte grønsager (oh yes, inklusiv bølgeskårne gulerødder) i Polen.

Til gengæld er kollektionerne mindre russer og mere skandi, end mine fordomme havde ladet mig forvente. Så det.