Jeg er lige blevet inviteret til Skt. Petersborg til noget prisuddelingshalløj i november. Jeg ved ikke, hvor det ender – invitationen er stadig meget tidligt i proces, så lad os nu se.

Men da jeg (noget overgearet) fortalte LL om det, svarede hun – ret tørt:

“Aha. Så må vi se, hvor langt dine principper rækker.”

Og så kunne jeg pludselig huske, hvor mange gange jeg en fordrukken aften har slået i bordet og kæftet op om, hvordan jeg aldrig mere vil bakke op om regimer, der ikke behandler deres homoer ordentligt. Om hvordan jeg aldrig kunne finde på at tage til Rusland, når jeg ikke ville kunne gå rundt hånd i hånd med min damekæreste uden at risikere arrest.

Men…men…femstjernet hotel.

Og det er jo faktisk arbejde.

Host. Host.

(Og god weekend!)