Jeg nåede at være single i tre måneder. Og derefter nåede jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste og jeg ikke havde købt en hund sammen, i to måneder. The Lesbian Way, much?

Og sandsynligvis når jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste, vores hund og jeg ikke bor sammen, i rundt regnet en måned endnu. Men all for the better – vi sover alligevel sammen hver nat. The Lesbian Way, much?

Det er meget mærkeligt. Min nye kæreste og jeg er ekstremt forskellige. Jeg har oftere end hende behov for at sætte ord på forskelligheden – hvilket vel også i sig selv er en forskel på os.

Vi blev kærester den 24. juli. Det var en søndag. Og jeg skrev et kærestebrev til hende. Hun satte heldigvis kryds ved ja (pyhada).

Det er sært at være i et forhold, hvor man er så uenige om så mange ting, som vi er. Især når man – jeg – samtidig meget tydeligt kan mærke, at det er helt rigtigt. Der er bare noget med hendes øjne. Et eller andet meget meget meget godt.