Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Så træt. Weekend oven på den her weekend, tak?

Shit manner. Trods tømmermandstræthed og arbejdssøndag føler jeg mig som verdens allerheldigste.

Livslebbens hjem dufter af den suppe, hun er i fuld gang med at tilberede til mig og Kosmopolitten, der kommer til middag om en times tid. Oven på mine fødder ligger to halvtykke sort/hvide labaner, som vi lige var på Frederiksberg og hente hos yndlings-sitteren: min fantastiske ven M’s mor, som har tabt sit hjerte lige så meget til 2xHund, som vi har her i hytten.

Vi var til middag hos Bedstebøssen sammen med lebbeparret K&E i går – oven på en af de der fantastiske dage, hvor man afleverer hunde til pasning hen ad eftermiddagen, drøner til LL, der har god frokostsalat og hvidvin parat, fjoller rundt i hendes stue og tager et S-tog hånd i hånd om til BB, hvor verdens bedste parmesanmiddag bliver indtaget, og der går først diskussion (nøgleemnet: må BB kalde mig kærligt for ‘bitch’?), dernæst selskabsleg og til slut dejlige danseben i arrangementet.

Åh, hvor var det fantastisk.

Vi hoppede i sengen og dansede macarena. Og tog til Homo Electric ved tretiden. Hang ud en times tid, hvorefter LL og undertegnede mente det passende at runde Hovedbanen og McD på vejen hjem.

Vågnede semisent i dag, indtog kold BigMac og kaffe i sengen. Så noget film med noget Angelina Jolie, hentede nogle hunde, og nu er vi lige præcis her. Hvor der er allerrarest. Tæt.

Der var en lebbe på Block 66, der øjenflirtede helt afsindigt med mig i går – det sker ellers sjældent. Jeg tror, jeg er blevet for gammel – og der er bare noget helt fantastisk i at blive flirtet med af smuk kvinde, men hele tiden vide, at man tager hjem med den allerlækreste.

Hvis I spørger mig, er hun jo altid ret pæn, LL, men i går var hun sådan helt sindssygt tiltrækkende – det handler nok både om, at hun selv troede på det (hvilket hun virkelig altid bør), og at hun havde lige præcis den kombination af skovhuggerskjorte og Adidas-sneakers på, som jeg holder allermest af.

Åh, altså! Min uge har simpelthen bare været så fuld af gode mennesker og fornøjeligt selskab.

Fra Suppe & Hygning hos Bøsse-M med imponerende fjorten gode mennesker, til X Factor hos journalisterne, forbi kaffe og tirsdagsrugbrødsmadder med Kosmopolitten, omkring Middag med Homoerne i går, forbi et barselsvisit hos en af de helt gamle (vi har netop regnet ud at vores venskab fylder 17 år til sommer. Det er snart parat til at flytte hjemmefra, er vores venskab. Og har nok i hvert fald fået et værelse i kælderen med egen indgang nu). Og inklusiv fantastisk kvalitetstid med LL.

Det liv har jeg skruet meget godt sammen, egentlig.

Men hey –  BB kalde mig for bitch i kærlig sammenhæng? Jeg er i tvivl. Jeg finder ordet ret stødende og synes ikke, jeg passer præcist nok i den kasse, skældsordet oprindeligt blev brugt om, til at det giver mening for mig at reclaime begrebet.

Det er der ligesom nogle Bronx-agtigt hiphopkvinder, der skal gøre. Tænker jeg. Men omvendt. Når det er kærligt ment. Hmm. Hvad synes I?

3 Kommentarer

  1. Ja, det hele handler jo om tonefaldet og konteksten. Bitch er sgu okay, det kunne være værre. 🙂

    Og PS: jeg drømte om at jeg skulle tegne dig og din kæreste i nat, men at jeg skulle gøre det ud fra hvordan jeg forestillede mig at I så ud på baggrund af bloggen. Det var vildt svært især at tegne dig, for først tegnede jeg dig i sådan et sort power-suit og røde sko, men så slog det mig at når du nu arbejder i fashion-verdenen så er sorte suits nok noget af det mest kedelige og anti-fashion, man kan forestille sig, og så vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre derfra 😀 Gad vide hvad det betyder (udover at jeg er en semi-kreativ stalker-lebbe..yikes..) 😀

  2. Shit maaaan. Jeg har det simpelthen så svært med det ord. Men nuvel. Jeg tror også lidt, det var der den landede.

  3. All bitches are bitches!
    Lad dog barnet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*