Nu rådyrker jeg ikke ligefrem Ekstra Bladets Nationen.

Kun, i hvert fald, når jeg er i så godt humør, at jeg er sikker på, det ikke kan blive ødelagt. For det er altså reglen mere end undtagelsen, at man bliver trist til mode af læsning derovre.

Jeg ved derfor heller ikke præcis, hvad det var, der fik mig til at klikke på linket “Hidsig pige-far: Lucia-brud var en dreng!“. For et eller andet sted burde overskriften i sig selv have været en advarsel om nært forestående indtræf af tristesse. Måske var det masochisme. Noget til at opveje alt det gran og kugleværk (detsagdehunogsåigår).

Men det var det faktisk slet ikke. For selvom farmanden Henrik H bestemt er en idiot, viste kommentarsporet faktisk Nationens læsere fra en meget mindre klaphattet side, end jeg havde forventet (og tidligere erfaret).

Meget herligt at se så mange (Ekstrablad’ske mænd) have lidt til overs for stenalder-Henrik.