Mig og LL har gang i en slags uudtalt rengørings-chicken lige for tiden. Der står en gryde med nogle efterhånden udefinerbare rester i vores køleskab. Den stinker.

I ved – den stinker så meget, at man lige visualiserer hvor mælken står og trækker vejret dybt ind, inden man åbner lågen på klem, vrikker kartonen ud og smækker efter sig og drejer sig rundt og puster ud. For at undgå at maven når at vende sig på hovedet ved lugten.

Vi var ude i en lignende omgang for en måneds penge siden. Måske var det gryderet med kål. Der klarede jeg den. Med nød og næppe.

Så denne gang må det være LivsLebbens tur. Og indtil hun klarer den, er lidt opkast bagerst i munden hver morgen når jeg hælder A38 op, en billig pris at betale.