Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Positiv særbehandling til LL og undertegnede (og tak for det)

Ih! Jeg har helt glemt at fortælle om Rom. Eller – vigtigere – om turen derned. Eller. Helt præcist om vejen gennem security i Kastrup.

I lufthavnen på vej mod Rom og miniferie tog vi os nemlig ualmindeligt god tid til både kaffe og en croissant (pænt optur, at Lagkagehuset har åbnet filial på vej til Terminal 3. Så kan man lige fyre alle de penge af, man ellers sparer ved at sidde på plastiksæder hos Norwegian, på en trekantsandwich og en Christianshavnertærte).

Således opdagede vi en kende sent, at der herskede totalt kaos oppe på lufthavnens førstesal – køen ville tage omtrent 25 minutter. Hvilket rundt regnet var den tid, vi havde til at nå ud til vores gate.

(Apropos lavprisflyveri: klart det er billigere, når man praktisk talt skal gå halvdelen af vejen til Rom gennem syntettæppebelagte lufthavnsgange.)

Og der stod vi så. Og trippede. Nogle af os mere end andre. De af os (hint: ikke mig), der rent faktisk har 50 pct. sydlandsk blod i årerne, har nemlig også et noget mere, hmm, abstrakt begreb om tid, end de af os, der bare ligner, vi er af mellemøstlig afstamning (seriøst. Hvis jeg havde en tier for hver gang, jeg er blevet tiltalt på arabisk og tyrkisk i København (nå ja, og i Cairo, Marrakech, Tunis og ikke mindst Alanya), ville jeg have måske 1.000 kroner).

Nå. Men vi trippede, gjorde vi. Lige indtil vi kom så tæt på boardingpas-scannerne, at jeg øjnede en mulighed:

CPH Fast Track-indgangen! Man har vel ikke været frontseat-VIP-fashion week-type for ingenting.

(Det her indlæg kunne også godt have heddet: “Alle veje fører til Rom. Men især the fast track.”)

Jeg gik målrettet mod kvinden, der vogtede fast track-lanen. LL fulgte efter.

Og nu sker det sjove og måske (ret sikkert, mener LL) lesbiske:

For kvinden var helt obvious til samme ende af genusspektret som LL og undertegnede. Vi snakker mohawk måske en lille stretch i øreflippen – og under alle omstændigheder den version af lufthavnsuniformen med bukser frem for den med pencilskørt.

Der var altså meget lidt tvivl.

Jeg spørger hende (helt diskret og uden så meget som at antyde min egentlige mission. På den måde er jeg ret snedig):

“Hvor lang tid tror du, vi skal sætte af til at nå til Gate xx?” (tilføjet blafren med de øjenvipper, som vist aldrig har scoret mig særligt meget hverken her eller der. Sad smiley. En stor flirt bliver jeg vist aldrig.)

Hun svarer, at det nok tager ca. 20 minutter og kigger først på mig og så på LL. Som hun i grove træk kunne dele frisør med. Og så tilbage på mig.

Og så tilføjer hun:

“Er det bare jer to? Så kan I tage fast lanen. Men kun fordi … (hurtigt blik fra mig til LL til vores hænder i hinandens) … det er jer.”

“Det er jer!”

Og så hastede vi ellers igennem security som de VILP’s (Very Important Lezzie People), vi nu engang er.

Og der gik faktisk en dags tid, før vi kom til at snakke om, om der nu også var tale om positiv særbehandling. LL er helt overbevist. Hun siger, at hun nogle gange, når vi er sammen og møder åbenlyse lebber, oplever, at de ikke fatter, at jeg er lebbe, førend de får øje på hende. Det samme skete åbenbart i lufthavnen.

Lektien må være altid at holde sin LL i hånden. Ikke?

Disclaimer: Jeg har desværre ikke fået så meget som et lillebitte gavekort til lufthavnslagkagehuset for det her indlæg. Det kunne fan’me ellers have klædt dem. Til gengæld har en, jeg kender perifært, fået et gavekort på 300 kr. til McDonalds, efter han for nyligt fandt et stort, fedt og ret uhyggeligt glasskår i en af deres burgere. Det er sjældent, jeg siger det, men: Man skulle have boet i USA. Så var man nok blevet millionær på det fund. Tænker jeg.

Jeg har i øvrigt tagget det her indlæg som “diskrimination”, fordi det er det tag, jeg har, der kommer tættest på “antidiskrimination”. Så det.

2 Kommentarer

  1. Ha! Det lyder som os. Især hvis 2xHomohunde havde regnbuefarvede tylvinger, og vi var i selskab med cirka fire bøsser og en pose blandede stærkøl?

  2. Haha, okay. En kommentar, som egentlig ikke rigtigt er direkte relateret til indlægget.
    Jeg er nu næsten 100 % sikker på at jeg så dig og LL omkring priden + 2x homohund + Christiania cykel! Din beskrivelse af sydlandsk udseende og tidligere billeder af i hvert fald en homohund bekræfter pludseligt tingene lidt.. måske.
    Jeg stirrede måske også en lille bitte smule, og havde lidt lyst til at brøle “SÅKALDT LEBBEEEEE”, men stoppede mig selv, hvis nu det ikke var dig.

    Anyway, det var alt hvad jeg ville sige hahaha.. 😀

Der er lukket for kommentarer.