Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Porno og tv-serier. Og så er det ikke engang rart.

Nogle gange, når man – fuldstændigt lovligt, selvfølgelig! – leder efter sine serier på nettet, kommer man uden rigtigt at ville det forbi porno-variationer af yndlingene.

Det er altid lidt mærkeligt, og det føles for undertegnede som et sært overgreb – lidt ligesom pludselig at genkende en god ven i en hardcore pornofilm. Det er i øvrigt (til protokollen!) endnu aldrig sket.

Jeg har ikke set nogle af de oven for viste eksempler. Heller ikke nogle andre egentlig (“The Big Bang Theory – te xxx version”, som jeg lige faldt over fx). Og har heller ikke lyst. Ikke det fjerneste, faktisk. Jeg er, hvis sandheden skal frem, bare fuldstændig 100 pct. frastødt af konceptet. Vitterligt.

Og jeg er bestemt ikke anti-porno.

Jeg skal bare helst i min porno-fordøjelse/-fornøjelse narres en lille bitte smule til at tro, at det, jeg er vidne til, ikke er 100 pct. kommercielt drevet.

Blåøjet, I know. Men trods alt: Bemærk, at jeg skriver ‘narres til’. Jeg ved godt, at det er en naiv forestilling, at scener med fine naturlige lebber i hengivne 69’ere foran gode HD-kameraer i pæne omgivelser skulle være helt og holdent lystdrevne. Rationelt.

Men silikonefri bryster og korte fingernegle gør det bare lettere for mig at leve mig ind i … handlingen.

Og apropos handling. Jeg spekulerer virkelig på, hvem fanden de er tiltænkt, disse mærkværdige komedieserie-pornoparodier?

– Er det hardcore-pornoforbrugere, der bare har set alt – alt! – porno, der findes derude, og nu er desperat på udkig efter noget nyt?

– Eller er det dedikerede seriefans, der ikke kan komme i tanker om noget frækkere end Meg – I ved, tegneseriefiguren fra Family Guy – i levende live inklusiv pink tophue og som mellemkød (pun intended) i en sandwich?

– Eller handler det, når alt kommer til alt, bare om, at nogle porno-manuskriptforfattere kører fuldstændigt død i pizzabude, skolelærerinder og håndværkere, der skal lægge rør ind, og kræver kreativt indspark fra serieland?

Jeg føler mig meget grøn og uskyldig på området, men jeg forstår simpelthen ikke, hvem der skal (eller kan!) blive fanget af Game of Bones eller The Office XXX. Jeg har i hvert fald svært ved at tro, det skulle være fans af tv-serierne.

Bør måske lave lidt field studies. Trods alt.

2 Kommentarer

  1. Tilbage i 80'erne havde min daværende kærestes far, en samling af dårlig porno lavet omkring pornoens frigivelse. Jeg husker især et blad der hed “Vampyr Sex”, hvor en fedladen mand jagtede en kvinde i Dyrehaven. Han havde både sort kappe og rigtige vampyrtænder, sikkert købe i den nærmeste lejetøjsforretning.

  2. Jeg er overhovedet ikke til porno, til gengæld synes jeg de der serie/film knock off-titler er ualmindeligt morsomme. Jeg arbejdede engang i en videobutik, hvor vi havde bl.a. “The Sopornos”, “Cockzilla” og “To pee or not to pee, that is the question”. Måske er den slags XXX remakes tiltænkt sådan nogen som mig; egentlig ikke til porno, men med tilstrækkelig plat humor til at kunne finde på at se en af disse titler og hvem ved, MÅSKE blive bare en lille smule tændt… Man ved aldrig 😛

Der er lukket for kommentarer.