Puhada. Jeg tilbringer disse dage på konference i det london’ske. Og er ved at være godt træt af syntetiske tæpper, grå jakkesæt, airconditioneret ilt (med svitsede næsebor til følger) og faren for at skulle smalltalke over frokosten, hvis man kommer til at fange en fremmeds blik blot et sekund.

Og så er jeg den uprofessionelle lebbe, der er kommet af sted uden mine visitkort. Flot.

Men hver eneste gang, jeg er udenlands i arbejdsøjemed, bliver jeg så enormt imponeret over, hvor dygtige forretningstyper er til at networke. Det er som om det falder dem helt naturligt at indlede samtaler med vildt fremmede mennesker.

Selv ved jeg aldrig rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg har nu tre gange på 24 timer undskyld mig og forladt venlige fremmede, fordi jeg simpelthen ikke orker at høre på endnu en centraleuropæer, der laver innovative e-pay solutions to the independent fashion retailer for a future of unprecedented change

Plusord, much?

Heldigvis kunne jeg putte mig ind til Livslebben i nat. Hun greb chancen for gratis London-ophold i  min executive dobbeltseng, så vi forlænger med en weekend uden hund og med masser af beer on tap.

Jeg tror, jeg vil invitere hende ind at se musical i weekenden. Sådan lidt cheesy guilty pleasure.