Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Planløst på alle måder

Det er en milliard år siden, jeg har haft en weekend uden en eneste plan på programmet. Men denne weekend stod der med store fede typer i både min og LL’s kalender: LAV INGEN AFTALER.

Det betød, at vi foruden herlig tur i solen lavede god mad og drak drinks, mens vi så britisk krimiserie og faktisk kun befandt os i sengen hele dagen.

Vi var også lige ovre i supermarkedet for at hente æblejuice til verdens bedste ingefærdrink, dog, og havde 2xHomohund med.

Vi krydsede vejen lige foran to kvinder, der slog mig som lesbiske. Altså ikke sådan av-for-fanden-slog mig. De lignede bare lebber. Ik’.

De vendte sig om og kiggede efter os tre gange. Kiggede på hundene. Og på os.

Det sker relativt ofte, at verdens to mest nuttede hunde får lange blikke. Men når det er lebber, der kigger, så får jeg altid sådan en krybende fornemmelse af, at de kigger, fordi de læser med på bloggen og genkender beskrivelsen af de to franske vindundre.

Hvilket i øvrigt nok siger mere om mig og hastigt tiltagende storhedsvanvid end om sandheden. Jeg er simpelthen så stolt af mine 498 (so fucking close) fans henne på Facen, at jeg er ved at dø.

DØ, siger jeg.

Shitshitshit, nu gentjekkede jeg lige, og I er blevet til 500, mens jeg kiggede væk! Åh! Jeg er lykkelig nu. Sikken søndagssurprise.

Tak for fanden. Af hjertet.

3 Kommentarer

  1. Det der. Det er det, jeg lever for. Jeg – en celebbe.

  2. Tante Tåspids

    14. oktober 2014 at 3:21

    Tillykke! Efter danske standarder er du nu helt officielt noget af en celeb(be).

Der er lukket for kommentarer.