Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Pas på hinanden ude i natten

Jeg skulle have været til housewarming i aften. Men jeg havde læst invitationen lidt forkert. Og jeg er smadret i hovedet og i asocialt humør, så nu har jeg i stedet bestilt indisk mad og har en undskyldning for at se hele niende sæson af It’s Always Sunny In Philadelphia.

Tænker jeg.

Og jeg kan godt lide det cyklisk smukke i, at jeg faktisk for ret præcist et år siden, da LL var til fødselsdag hos samme ven, som hun er ude at fejre i aften, også spiste indisk… og (opdager jeg lige nu og kommer lidt i trussen over) så ottende sæson af It’s Always Sunny.

OMG. Tradition, much?

Jeg fulgte lige damen til S-toget. Og kyssede hende farvel i afgangshallen på Valby Station.

Der var lyst og larmende og mange unge mennesker med Bacardi Breezers og dynejakker. Og pludselig føltes det megasårbart at kysse hende kun for at vende mig rundt og være alene. Blandt så mange, der havde set mig kysse en anden kvinde.

Hysterisk, måske. Men folk – omend mest mænd – bliver slået ned fra en kant af i København for tiden. For at vifte med homoflaget, altså. Det er megauhyggeligt.

Senest røg realitystjernen Gustav i asfalten med tilråbet “bøsserøv” til dessert i nat.

Det er simpelthen bare ikke i orden. Og lige meget hvor omsonst, det kan virke at anmelde det (“politiet kan jo alligevel ikke gøre noget”), så er det sindssygt vigtigt, at man anmelder overfald og hatecrimes ikke desto mindre. Fordi det er vigtigt, at hvert eneste tilfælde af homorelateret chikane optræder i statistikkerne.

Så det bliver synligt, at det fucking er et problem.

Selv havde jeg jo min gigantiske kamphund med, så jeg slap aldeles uskadt hjem til LL. Og jeg kan ikke love, at der er mere is tilbage, når hun vender snuden retur.

4 Kommentarer

  1. Min kæreste og jeg holder heller ikke i hånden på gaden mere, det tør vi ikke. Der er godt nok sket en ændring de senere år. Vi har været sammen i 19 år (var meget unge da vi mødte hinanden) og førhen kunne man sagtens vise sin seksualitet på gaden, man fik bare et smil og tamme score replikker fra nogle kikset mænd der åbenbart tændte på det. Men det har godt nok ændret sig! Og det er ikke rart at man ikke kan føle sig tryk, ved at være sig selv i sin egen by (Nørrebro, Kbh). Så ja, der skal i den grad noget mere fokus på det.

  2. Det er så sindssygt at det er et problem, men det er desværre sandheden, og som ung (læs: under 25) lebbe og derfor stadig i “gå i byen hver weekend”-alderen, er det PISSE ubehageligt. Pisse ubehageligt at jeg nu overvejer hvilken homoklub eller bar jeg vil gå på, fordi jeg ved der er steder der er mere sikre end andre efter 02. Pisse ubehageligt fordi det er ens venner og venners venner der bliver udsat for disse overgreb. Pisse ubehageligt, fordi noget, som en gang var så fjernt og skete forholdsvis sjældent, pludselig er blevet alm post-byturs læsning på fjæsbogen.
    Det er ikke okay, men jeg ved simpelthen ikke hvad man kan gøre ved det. Jeg ville ønske der var nogle medier der snakkede noget mere om det.

  3. Pyha, Ladyen og jeg har et par gange følt os lidt truet i Århus altså, og selv om du sikkert har ret, når du i andre indlæg skriver, at meget ubehag nok skyldes vores egne fordomme om andres fordomme, så føles det altså VERY REAL, når man sammen med sin skønne dame går gennem en mørk gyde i midtbyen og pludselig møder en flok indvandrerfyre under kommando af en ret utiltalende alfahan. Vi slap naturligvis omgående hinandens hænder, men var selvfølgelig allerede afsløret. For at komme forbi måtte vi gå tværs igennem flokken. Og det føltes rigtig træls 🙁 Heldigvis blev vi kun verbalt forulempet, men det er bare PISSEYDMYGENDE, at man ikke kan holde sin kæreste i hånden i fred. Det virker da umiddelbart meget harmløst.

    Og så tror jeg, vi måske skal være glade for, at vi er lebber og ikke bøsser. Det er, som om man hører mere om fysisk forulempelse og overfald på mandlige homoseksuelle.

  4. Hold da op, sidder som en provins-lebbe og labber (labber?) Hvert et ord du skriver i mig! Jeg er fra udkantsdanmark og selvom jeg har boet i Århus, så har jeg aldrig været en del af “miljøet” og nu sidder jeg her, een kone og et dejligt barn rigere og tænker; er jeg gået glip af en hel masse? Men i virkeligheden tror jeg ikke at jeg er gået glip af noget som helst, jeg nyder bare at du fortæller om hvilke oplevelser jeg MÅSKE kunne have haft og så bare nyde det liv jeg har! Det jeg prøver at sige er; tak for en inspirerende blog, en blog der lader mig holde min kone i hånden, selvom vi går rundt i herning, en blog der får mig til at tænke over de ting jeg aldrig har turdet tænke til ende og en blog der får mig til at grine og glædes over de små ting i livet! Tak for indblikket i dit liv og tak for sparket bagi!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*