Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

“Partneren”

Jeg havde forlængst besluttet, at den her blog ikke skulle ende som (endnu) en gravidblog, bare fordi jeg er med rogn. Men shit, det er svært ikke at falde i grøften, når det i sagens natur er det, der fylder allermest … og jeg så oven i købet er bundet til matriklen på Vesterbro pga. den dumme ryg og dermed oplever intet andet end det, der kommer til mig, og det jeg ser ud af forruden på bilen, når LL’s Handicapservice hver uge kører mig til kiropraktoren.

Så her kommer alligevel noget gravid-relateret. Bare fordi.

Noget, jeg virkelig værdsætter, er, når hjemmesider og informationsmedarbejdere uopfordret bruger betegnelsen “dig og din partner” eller “dig og faren eller medmoren” i stedet for bare at gå med den nemme, normative løsning: “mor og far”.

Jeg talte med min fagforening i forrige uge, fordi jeg åbenbart er så elendig til matematik, at jeg ikke kan regne de der skide barselsuger sammen. Og den mandlige informationsmedarbejder brugte netop vendingen “far eller medmor eller hvad-det-nu-er-for-en-konstellation”. Jeg måtte faktisk standse ham og rose. For selvom det er så uendeligt nemt for ham at formulere sig sådan, så er det så uendeligt betydningsfuldt for mig. Fordi jeg føler mig inkluderet.

Og nu besøgte jeg så lige Hvidovre Hospitals hjemmeside, hvor de også skriver ‘partneren’ alle steder i stedet for ‘faren’. Den kommunikationschef, der har ensrettet regionskommunikationen kunne vi altså godt indstille til en eller anden form for hæder.

1 Kommentar

  1. Er bloggen ikke i sidste ende en blog om hvad der rører sig i dit liv, og hvad du tænker om det? Og så bliver din graviditet jo naturligt til et emne, hvilket er fint. Jeg læser med fordi du som regel er enten sjov eller tankevækkende (eller begge dele), og det er du nok fordi du skriver om det der nu er vigtigt, for dig, lige nu. Så bliv endeligt ved med det.

    Jeg foretrækker helt klart vendingen “dig og din partner” i stedet for “dig og faren eller medmoren”, mestendels fordi en tekst helst skal kunne læses af de fleste. Da jeg i sin tid læste den slags tekster stod der nok “mor og far”, og jeg må indrømme at jeg tænkte noget særligt over det da vi jo var ved at blive til mor og far. Og så er det jo godt at der er nogen der kan forklare mig at det offentlige også er til for dem der ikke er som mig, og også gerne vil føle sig som en del af fællesskabet.

Der er lukket for kommentarer.