Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Om transseksualitet – eller: Mænd er bare mere aggressive

Euroman er seje. Ultimativt afsindigt meget sejere end Eurowoman. De berører emner, som der faktisk ikke er ret mange andre mainstreammedier i DK, der piller ved.

Jeg læste for nyligt denne artikel på Euroman.dk. Om en transseksuel (FTM). Caspian. Jeg vidste faktisk ikke, at Caspian var et unisexnavn – ligesom Robin, Bo og Kim. Men det er det. Det er meget flot, synes jeg.

Jeg har altid haft en fantasi om at være sammen med en FTM, fordi jeg er så afsindigt tiltrukket af kønsbøjningen, der ligger i det valg. At man kan stræbe men alligevel befinder sig kropsligt inbetween i noget, som i princippet er der, hvor vi alle sammen hører til. For nok har jeg bryster og let til tårer, men jeg har fanme også overskæg og fænomenale lederegenskaber.

Og jeg synes stadig, det er spændende. Alt hvad der handler om trans.

En ting, der dog altid kommer lidt bag på mig, når jeg læser om kønsskifteopererede / testosteronpåvirkede, er imidlertid denne her “jeg bliver mere aggressiv og har mindre lyst til romantisk pladder”.

…Really?

Altså. Aggression og romantiske tilbøjeligheder er for mig at se 100 pct. miljø – ikke en skid biologi.

Anser man især opfarenhed etc. som et biologisk maskulint træk bliver det alt for fucking nemt at undskylde forfærdeligheder som voldtægt – manden kunne jo ikke gøre for det – det var hans iboende drifter. No control. Eller er jeg hypersensi?

Jeg kan til nød respektere den der med større muskler og lettere ved at nå toget. Trods alt.

10 Kommentarer

  1. Nu har der jo osse vist sig at denne caspian ikke rigtig er en dreng… for vedkommende bare vil have folk ser på hende. Så hun kalder sig dreng og lokker unge piger med til det for at de kan virke specelle

  2. Eller også er kvinder bare dovne.

  3. Ha! Hvor er det sjovt. Du kan glæde dig til morgendagens indlæg, som jeg skrev tidligere (før jeg læste dette) – det handler om MIN østrobombebody, sjovt nok.

    Dernæst: Jeg synes nu stadig, arv/miljø-diskussionen er spændende og relevant, især fordi det bliver nogle egenskaber, der for mig at se ikke har en skid med køn at gøre, som sammenkædes med hhv. det at være mand og kvinde (i Caspians portræt handler det om fx om 'tilfældige ikkeromantiske relationer' og aggressivitet). Jeg synes, det er ærgerligt, at alting skal opstilles så skide dikotomisk med ét køn på hver side. Men jeg er også i tvivl om, hvor meget og hvor vigtigt og hvor betydningsfuldt og hvor målbart og alt det der.

    PS. Ja
    PPS. TAK!
    PPPS. Hej hej selv.
    PPPPS. Bare fordi, jeg kan!

  4. Ej nej nej, ikke endnu en omgang uendelig diskussion om arv versus miljø – det ER jo en ørkenvandring på linje med den om hønen eller ægget! Jeg synes, det er interessant at notere sig, at transmænd kan opleve at føle sig mindre romantiske og mere aggressive, end de gjorde, da de var kvinder. Men jeg FORSTÅR ikke, hvorfor man altid ender med at diskutere, hvorvidt det så er biologi eller miljø, der er den – altid så vigtige – årsag til al menneskelig adfærd. Hvorfor skal tingene deles op i sort og hvidt på den måde? Som om miljøet ikke kan påvirke biologien, og som om mennesket ikke er et produkt af de uendelige forskellige kombinationer af de to faktorer, man kan forestille sig.
    Jeg kender ikke nogen, der kunne finde på at undskylde voldtægt med tilstedeværelsen af testosteron. På den anden side kender jeg min egen østrogenbombekrop godt nok til at forstå, hvorfor hele verden synes at stirre ondt på mig kl. tre-dage-i-cyklusstart hver måned. Vel at mærke uden at lide af paranoia pga. en dårlig barndom af dén grund.

    Hilsen endnu en Judith Butler-hjernevasket RUC'er.

    Ps. Euroman er, og har alle dage været, progressive og megaseje. Thumbs up for at tage Caspian seriøst. Jeg er fan.
    Pps. Jeg er også – STOR – fan af denne blog. For the record.
    Ppps. Hej hej

  5. Ok. Så er der måske alligevel en grund til at knytte en kritisk kommentar til din kategoriske afvisning af sammenhængen…

  6. Jeg var for doven til at læse det. Jeg prøvede nærmest ikke engang. Nærmest.

  7. Enig! Åh Jules. Århus. Mellem jul og nytår. Dig og mig og sandsynligvis en kage, du har bagt. Ja? Øl er vel udelukket, din gravide lyseslukker.

  8. Ha. Så blev jeg lige det klogere. Skulle til at skrive en kritisk kommentar om at det nok er at bevæge sig ud på dybt videnskabeligt vand kategorisk, at afvise sammenhængen mellem testoteron og agression. Omvendt ville jeg umiddelbart medgive dig, at der nok ikke er nogen forbindelse mellem testoteron og romantiske følelser. Men jeg slog det lige op og det viser sig at forholde sig omvendt sådan cirka:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Testosterone#Aggression_and_criminality

    http://en.wikipedia.org/wiki/Testosterone#Romantic_relationships_and_fatherhood

    I det hele taget spændende læsning om testoteron på wikipedia, selvom humanbiologien ikke er 100% queerpolitisk korrekt..

  9. Spændende artikel, og vildt nok at han er nået så langt i forvandlingen og med at finde sin rette identitet som kun 16-årig. Stor respekt for det!

Der er lukket for kommentarer.