Jeg har netop forladt Imperial til rulleteksterne af den mest elendige film, jeg har set i 2016. Og 2015. Og muligvis også 2014.

Okay, måske burde faktum at mig og Bedstebøssen var to ud af i alt, well, ti? femten? max tyve? tilskuere, der havde fundet vej til NOW YOU SEE ME 2 fire dage efter premieren, have været lidt af et hint om, at det ikke ligefrem var stor kunst, vi skulle forvente.

Men som BB sagde – og jeg nikkede enigt til – “jeg kan så godt lide tryllefilm”.

Men fanme ikke, når plottet er decideret tyndbenet, og man virkelig skal knibe øjnene sammen for at forestille sig, at Lizzy Caplan og Dave Franco er et hot lebbepar.

Jeg har en specifik smag. Hvis ikke det er lesbisk (for så kan alt gå), skal det helst opfylde et par af følgende kriterier:

Film skal helst enten …

  • Være indie cute med instagram-1970’er-filter og hovedroller i puberteten
  • Være med Natalie Portman
  • Have mindst én scene, hvor hovedrollerne går gennem et casino i en gruppe i slow motion
  • Foregå i fremtiden
  • Være animerede
  • Foregå ved eller på vandet (ja, også Water World)
  • Foregå efter – eller under, jeg er ikke kræsen – apokalypsen
  • Indeholde koreograferede danse-(eller synge-, jeg er ikke kræsen)numre
  • Have en overvejende lyserød plakat

… eller:

  • Være baseret på noget fra Marvel

Omvendt ser jeg helst ikke, at film er hverken:

  • Uhyggelige
  • Foregår i tidsperioder, hvor folk gik i grimt eller kedeligt tøj (herunder lændeklæder, pels og rumdragter)
  • Har hovedroller, der er besat af skuespillere, der ligner hinanden for meget. Mad Men og GOT er no-go, denne her ansigtsblinde lebbe kan ikke kende sin Don Draper fra sin Pete Campbell eller sin Snow fra sin Lannister, om det så gjaldt hendes liv  <— det her var akilleshælen. Den ansigtsblindhed bliver min død. Seriøst. (Ordn’ det slettigud)
  • Har scener hvor nogen KUNNE finde på at løbe på regnvåde brosten i mørket i 1800-tallet. Jeg gider heller ikke Jane Austen og Downton Abbey. Kostumedramaer er eneste undtagelse for reglen om pænt tøj.

… eller:

  • Foregår i junglen (seriøst, Junglebogen, Abernes Planet og den nye Tarzan kan hoppe op hvor solen ikke skinner. Ikke engang Pocahontas orker jeg helt, selvom min hjerne nu desværre kortslutter, fordi Pocahontas BÅDE er animeret og musical-baseret. Men samtidig: kedeligt tøj og natur)

Nu føler jeg nærmest, I ved alt om mig.

Nå, men når det så er sagt, så har den nye sæson af OITNB ikke helt forladt mig endnu. Især ikke det rimeligt forfærdelige plot twist, der indtræffer i afsnit 12. Jeg synes faktisk, sæson fire gør det ret så godt. Som om den lidt er fundet tilbage på sporet.

Og så glæder det mig, at en vågen læser har gjort benarbejdet for dovenlebben (mig) og stalket sig frem til, at lækkerlebben Brandy (der dog desværre har den ikke ubetydelige character flaw, at hun er bimlende nazist) spilles af Asia Kate Dillon. Værsgo:

I skrivende stund har hun sølle 248 followers på Twitter (kan det virkelig være rigtigt?), men hvis man vil udnytte chancen til at hoppe i trussen på hende via SoMe, skal man skynde sig – nogen har allerede opdaget hende:

//platform.twitter.com/widgets.js
Jeg kan også se, at visse twitterbrugere har forladt synkende skuder hurtigere, end deres handles kan følge med (eller at vi bare er nogle stykker, der er lidt forudsigelse i vores lebbesmag) :

Og jeg har det stadig svært med at synes, hun er så lækker, når hun spiller en så afsindigt usympatisk rolle. Men for filan. The poon wants what the poon wants. Som jeg altid har sagt.