Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Olympiade i dårlige beslutninger

Jeg ser ikke OL. Det interesserer mig almindeligvis ikke det mindste at følge de såkaldte Lege.

Men i år holder jeg øje. Omend mest via Buzzfeed og Twitter, fordi jeg vil se alle de gange, Rusland dummer sig. Hvis PR-dumhed var en olympisk disciplin, havde Rusland gode odds.

I har garanteret allerede set videoen fra det canadiske Institut for Diversitet og Inklusion? Med bobslædekørerne? Åh, den er sød. Og jeg fik totalt lyst til at høre noget mere Human League.

Og på samme måde, er I garanteret totalt på forkant med, hvilken dragt den tyske delegation havde iklædt sig til åbningsceremonien? Den er da regnbuefarvet … er den ikke? Jo, den er sgudda så.

Og så er der alle #sochiproblems-skandalerne henne på Twitter. Hoteller, hvor lobbyen ikke er bygget færdig, eller hvor dørhåndtagene falder af værelserne. Eller kablerne hænger ud af væggene. Nå ja, eller hvor 11 journalister fra CNN Sports har fået … ét værelse. Til deling.

Oh yes.

Og hvad med åbningsceremonien hvor Rusland havde fået løgnelebbe-gruppen t.A.T.u. til at optræde?

Seriøst. Hvem er Sochi-kommunikationschef? Hende (eller ‘ham’, det er Rusland, who am I kidding?) gad jeg virkelig godt møde.

Det er jo for vildt, hvis der helt alvorligt er en PR-type derovre, der har tænkt, “Ah! Vi får en (phony) lebbeduo til at åbne ballet, så holder homoprotesterne garanteret op.” Åh gud, hvor kortsigtet.

Nå ja. Og så var det også lidt sødt, at det-der-med-ringene gik galt:

Ha.

4 Kommentarer

  1. Det var vist også noget med, at Grækenland havde homovanter på under indmarchen.
    – Og skal vi så ikke (naivt) håbe på, at legene og de mange stemmer, som gør alt muligt for at provokere, belyse, legitimere og så videre, vil ændre på Putins og Ruslands opfattelse af “homoseksuel propaganda”?
    I går kørte en russisk snowboarder med pussy riot-print på sit board – ting sker 🙂

  2. Sød video.. så skal du se denne: http://www.youtube.com/watch?v=6AeqOFo7MRw&feature=share
    Den er så søøød.
    Jeg syntes egentlig det er spændende, at se vinter OL, men jeg nægter i år pga. det af holdes i Rusland og jeg ikke kan støtte op om et land hvis regering har vedtaget den homo-lov. Så farvel TV2 og Zulu og andre medier, som dækker de olympiske lege. Men mega fede dragter tyskerne har fundet frem.

  3. Prøv så at se de russiske olympiske fakkelbæreres uniform. Øh, er det bare mig, eller er hele regnbuespektret ikke repræsenteret hen over ærmerne? Haha, funny!

Der er lukket for kommentarer.