Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Og Sipsippenipsipsirumsip fik … Ruchbrødslachkach

Var på besøg hos verdens mest nuttede par i går. Min lille veninde S. og jeg snuppede en spinningtime post-work og tog så hjem til hendes lige så lille husbond.

De er så søde. Og små. Hun er en af de gamle helt tilbage fra det århusianske, og han er fra Sønderjylland, hvilket naturligvis resulterede i, at jeg straks måtte bede ham sige, “Kage, kage, kage.”

Fordi Den Store Bagedyst. (Åh Katja).

“Kach, kach, kach,” lød det da også straks på klingende sønderjysk.

Og jeg blev så glad. Han måtte også lige sige “rugbrødslagkage” [ruchbrødslachkach].

Bare for en sikkerheds skyld.

Endnu gladere blev jeg, da jeg erfarede, at den danske version af programmet faktisk er et franchise af et engelsk program, The Great British Bake Off, der er lige så godt – faktisk bedre, siger veninde. Og kan findes på Youtube. Siger hun.

Så nu smutter jeg snart fra work og lige lukt hjem til:

1. LL’s favn
2. En hund til at varme fusserne
3. En evig strøm af britiske tv-bagerjomfruer

Tak.

8 Kommentarer

  1. Jeg så en milliard afsnit af den nye sæson i lørdags. Og nej. Jeg bilder mig ikke ind, jeg har et liv.

    Og ja, hun er en meget nuttet lille lesbisk, hende værten. Ikke så pæn, tror jeg, jeg synes. Men nuttet og sjov og meget charmerende.

    Værterne i den britiske version har mere tongue-in-cheek humor og er lidt mere tilstedeværende end i den danske, hvilket klæ'r konceptet.

    … Men kagerne ser altså lækrere ud i den danske version. Skal vi tale lidt om den der rouladeforede mousse-kage-bowle? Fyfan!

  2. Jeg er heeeelt med. Men jeg kan ikke fordrage eefelkach. Kach-kach-kach.

  3. Du vil elske den britiske version – ikke mindst når du ser den af de to værter, Sue Perkins. Google hende evt. for billeder, hun er pænt lesbisk (eller lesbisk pæn).

  4. Eeefelkaach smaacher å da. Det hæ a fåt manne gååång o Als. Gloseliste: Eeefelkaach = æblekage, smaacher = smager

  5. Jeg er VILD med det. Ordet, altså. Jeg har aldrig rigtigt været en lachkach-høne. Med mindre der er tale om islachkach.

  6. den præcise ordlyd her fra Als ville være: rubrøslavkaache 😀

  7. Kach, kach, kach. Det er det eneste, det handler om. Og du har jo helt ret. Brøtort!

  8. Som sønderjyde må jeg lige bremse dig. Rugbrødslagkage er det rigsdanske navn for kagen. Det er egentlig en 'Brøtort' (oversat: brødtærte) 😉

    Ps. Kach kach kach ;p

Der er lukket for kommentarer.