Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Og nu vi taler om lesbisk dating?

Klokken er ti minutter i elleve, fredag aften, og jeg ligger i min seng med sovende LL ved min side. Og intet kunne jeg ønske mig anderledes.

I morgen ved syvtiden vælter godt og vel 15 melodunsekåde mennesker ind over vores dørtrin, og med rester af en ond, ond influenza i en noget overarbejdet krop ligger jeg bare så fint lige her.

Om lidt lukker jeg computeren og ser et par afsnit af første sæson af Arrested Development. For anden eller måske faktisk tredje gang. Men inden da har jeg et spørgsmål, som I skal besvare. Alle jer, der ved ting, og omgiver jer med andre lebber end sådan nogle, der er i fast forhold på femte år.

For på et indlæg fra forleden spurgte en spørgende (ja, det er så langt mine adverbiale sprogblomster kan hive sig op her til aften) lebbe, hvor jeg mon ville netdate, hvis jeg nu – gud forbyde det – blev single i dag.

Og det er DÆLEME et godt spørgsmål. Jeg tænkte straks på Boyfriend. Som for evigt vil være Boyfriend i min erindring, for da jeg første gang oprettede en profil med et rørende lige dele prætentiøts og frankofilt brugernavn og mødte min første store damekærlighed (som jeg tilbragte tre år sammen med, så lidt godt kommer der da ud af Boyfriend), fandtes den lyserøde og kedeligt heteronormative (særligt siden formål taget i betragtning) indgang slet ikke.

Men er Boyfriend overhovedet noget værd længere?

Jeg skrev for en del år siden herinde om et andet websted, Wmen tror jeg det hed. Eller Womn. I hvert fald ordet “Woman” eller “Women” stavet med udeladelse af et eller andet bogstav. Hvilket jeg dengang (hvor jeg i højere grad end i dag kunne gemme mig bag en vis anonymitet – med berømmelsen (ha!) kommer også de snedige stalkere, der regner ens identitet ud på mere eller mindre udspekulerede måder) vovede at påtale var et ret kikset navn. Hvortil jeg fik en ikke udpræget venligt opsang fra stifterne. Forståeligt nok. Vi sluttede nu siden fred, for småskidte navnevalg (undskyld!) til trods, er alle lesbiske initiativer i min optik meget, meget velkomne.

Så er der jo Tinder, som jeg er meget ulykkelig over aldrig at have swipet mig frem til nogle damer på. Men det har simpelthen ikke eksisteret i den periode, jeg har været single. Men jeg har hørt, at lebber på Tinder udsættes for mange henvendelser der mest vedrører at lege sidste brik i et ellers meget heteroseksuelt trebrikkerspuslespil.

Vela nærmer jeg mig ikke længere. Jeg kan huske at komme der for ti år siden og skæve til de der gamle lebber, der altid hang til højre for baren, så man skulle masse sig forbi dem for at komme ud til toilettet. Og jeg kan huske, i hvor lille grad jeg drømte om, at nogen nogensinde skulle se på mig på den måde, jeg så på dem … på. Jeg har en gigantisk aversion mod at være en af de gamle sølle.

Nevermind er mest for bøsser, men trods alt var det der jeg mødte min LL.

Oscar har et decideret pauvert udvalg af lækre damer (på nær naturligvis sidste fredag), og så er jeg løbet tør for forslag. For Gay – det gamle Dunkel (R.I.P.) – er simpelthen for plastikshotsglasagtigt. Ik?

Og Masken er også en bøssefest?

Og hvad med Brenda? Altså ikke Brandons søster, men den der dating-app for lebber. Der – sidst jeg testede – ikke pingede helt vildt ud på det københavnske filetmarked.

Har nogen andre bud? For nu skal jeg altså tjekke, hvordan det står til med familien Bluth. 

6 Kommentarer

  1. Mange tak for hjælpsom og motiverende respons 🙂

  2. Hvis man er til netdating, så er der også OKCupid, den gamle traver. Den er især handy hvis man har, hm, præferencer. Så kan man nemlig disclaime hvad man selv er til, så folk kan forholde sig til det med det samme.

    Jeg kan også godt lide at man skal svare på spørgsmål om alt muligt – det gør det teoretisk set nemmere at finde mennesker, man har noget til fælles med. Det kan også være et godt udganspunkt for samtale. Dog skal deres matching-algoritme tages med et gran salt; at man matcher 99% på OKC, er ikke ensbetydende med storslået kærlighed.

    Desuden er der søøøde mennesker derinde (en del af mine venner har profiler på OKC, og jeg synes, der skal komme flere mennesker derind og tage på dates med dem!)

  3. Hej nye læser – velkommen til! Jeg stemmer for, du kaster dig ud i et lebbeknald, hvis du får muligheden. Jeg vidste først selv, jeg var til piger, efter at jeg lige som havde givet det et skud og haft hånden i bukserne på en. Jeg nævner det vist her: http://mitsaakaldtlesbiskeliv.blogspot.dk/2014/02/jeg-synes-ikke-pikke-er-spndende-sa.html
    Og jeg nævner det med garanti også en milliard andre steder, men jeg har givet op på søgefunktionen, så jeg er bange for, du står over for den FANTASTISKE opgave at læse igennem helt fra maj 2010 og til i dag – der venter vel et par hundrede indlæg, men så ved du også hvad du skal bruge din pinsemandag på. Og meld gerne tilbage, hvis du falder over en fuldblodsudspringshistorie, for der er garanteret andre, der er nysgerrige (shit det lød selvsmagende. Undskyld). Og hvis den seriøst ikke er der, så sig også til – så skal jeg skrive den!
    Tak fordi du læser med 🙂

  4. MEGAgodt input. Tak for det. Og hey – velkommen til de lesbiskes rækker. Vi er søde nok!

  5. Det er ganske vist i en lidt anden boldgade end netdating, kræver lidt mod (især hvis du ikke lige har en, at tage med under armen) og måske er det et 'sejere' træk al den stund, at det først og fremmest giver venner og bekendte i miljøet (selvfølgelig kan du møde den dejligste kvinde right away) … men den 'spørgende' kan jo også engagere sig i et af dine mange fine muligheder i LGBT+-miljøet. Hvis du fx bor i København, så er der, så at sige, lidt for enhver smag – og det vil antageligt være en fælles interesse I vil mødes om (don't underestimate F2F). Hvis du fx er noget så pjattet med sport, så har vi jo Pan idræt. Hvis du er (LGBT+)politisk engageret, så har LGBT DK måske en arbejdsgruppe, hvor du kan udfolde dig. Hvis du er kulturelt interesseret, så kan det være værd at kigge nærmere på MIX, Priden osv. BLUS har spændende events, der favner bredt. Kvindehuset har gode fester og også den politiske dimension. Selv hvis du ikke bor i KBH, så kan der være lignende muligheder i nærheden af dig, som kan få dig ud i verden og ind i miljøet. Men hey … giv Tinder et go (som minimum for at kunne sige “Been there, done that”) 😉

    Rigtig god vind til dig :),
    Fra hende “den næsten nyudsprungne, som endnu ikke har mødt sin LL, men har vovet sig ind i miljøet gennem interesse for dette og hin”.

  6. Jeg har læst utallige af dine oplæg, og jeg er stor (ny) fan!
    Jeg ville rigtig gerne vide, hvordan og hvorledes du sprang ud. Det har du højst sandsynligt skrevet om. Jeg kan bare ikke finde det….
    Jeg er selv en pige på snart 20, som siden jeg var pre-teenager haft en teori, om at jeg er til begge køn, hvis ikke blot kvinder. Jeg er nysgerrig, men dog tilbageholdende. Jeg har blot prøvet fyre – og netop aldrig været i stand til at få følelserne med.

Der er lukket for kommentarer.