For mange år siden havde jeg en fest på Boyfriend. Hver eneste dag.

Mig og Bedstebøssen var sååå sjove og lavede ikke særligt meget andet end at spille smarte og lægge fjollede, interne (og i bakspejlet temmelig barnagtige) beskeder i hinandens gæstebøger. Ha. Jeg kom helt seriøst! til at skrive ‘gæstebøsser’. Freudian slip, much?  Selvfølgelig under hvert vores prætentiøse og aldeles anonyme brugernavn (jeg lover, at vi ikke hed ‘Våde pilotjakker’. Lover.)

Det var dengang før Facebook. Hvilket på en eller anden måde siger det hele.

Men foruden al smartenspielerei’et faldt der også et par bekendtskaber af dengang på Boyfriend – og også i andet end bibelsk forstand.

Fx lærte jeg derinde Not Daisy at kende. Vi er siden blevet Facebook-venner, men har faktisk aldrig mødt hinanden i virkeligheden. Noget med at bo i hver sin ende af landet. Hun var (er!) sjov, og hun lavede allerede musik dengang. Og det gør hun stadigvæk. God musik.

Hun er (i Boyfriend-sagens natur) også lebbe.

Og lebber, dem skal man hjælpe. Der findes et særligt sted i helvede for lebber, der ikke hjælper hinanden. Som Madeleine Albright så mindelsesværdigt sagde.

Ikke at Not Daisy har brug for det. Hun har faktisk al den hjælp, hun behøver i et fantastisk talent, en smuk stemme og i øvrigt sagen uvedkommende et ditto ydre.

Men hør lige hendes seneste kreation alligevel:

Er det ikke bare fint? Jeg er ret imponeret.

Not Daisy spillede i øvrigt sin første koncert i Den Gamle By for ganske nyligt (med overvældende succes. Selvfølgelig). Og rygterne går, at X Factor hver eneste sæson hænger hende i røret og tigger hende, om ikke hun vil stille op. Det er sgudda ret sejt. Jeg vidste ikke engang, at det var noget, X Factor gjorde. Den slags. Men de gør det for Not Daisy i hvert fald, åbenbart.

Nå men anyways. Giv hende lige et like henne på Facebook, så er I søde.