Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Når man stikker næsen frem …

Jeg har et par gange på det seneste skrevet tekster, der er blevet bragt og delt relativt bredt offentligt. Altså tekster, hvor jeg – modsat her – sætter mit ret så google-venlige navn under. Det har været min egen lille nye udfordring til mig selv: At trykke lidt mere på holdningspedalen og ikke være så bange. Fordi jeg ikke gider at lade være (med noget) på grund af angst.

Men det, der så sker, er jo, at folk reagerer på det, jeg skriver. Og – lo and behold! – ikke alle er enige i det. Vildt nok alligevel, at jeg ikke sådan kan tilfredsstille hele verden.

Og så kommenterer de, og i dag har en enkelt endda gjort sig den ulejlighed at finde mig på facebook og sende mig en personlig besked om, at en – i min optik – komplet umiskendeligt lillebitte detalje i en tekst faldt ham for brystet.

Han har nok allerede glemt det igen. Men her sidder jeg. To og en halv time senere og endnu helt flad af utilpashed. Og blev atter mindet om, hvorfor fanden jeg helst ikke stikker næsen frem. Men nu lover jeg lige (igen) mig selv, at det ikke skal få mig til at stoppe. Jeg læste lige et par linjer af en artikel i Børsen om en kvindelig DJ, hvis mandlige kolleger havde ondt bagi over, at hun scorede de fede jobs. Og så læste jeg kommentarerne til artiklen på Facebook. Og så gik det (igen) op for mig, at jeg dels bestemt ikke har det tilnærmelsesvist lige så svært som så mange andre kvinder, der stikker næsen frem. Og dels, at det først er det sekund, modstand får os til at holde kæft, skaden reelt sker.

Det er i bund og grund det samme, der er årsagen til, at den her blog stadig på femte (sjette?) år er anonym. Jeg er simpelthen så bange for, at I ikke ville kunne lide mig, hvis I vidste hvem jeg var. Så længe, det er Lesbos Anonymous, der får kritikken, preller det trods alt en lille smule af. Så er det jo ikke *rigtigt* mig, der får hug, vel?

Men jeg vil sindssygt gerne blive bedre til at tackle det. Udvikle lidt hård hud. Så ejheller en kommentar som den der faldt under et tidligere indlæg her på bloggen slår mig ud. Det er bizart at tænke på, at jeg måske får tredive, fyrre eller endda hundrede rosende, søde, kærlige beskeder og kommentarer for hver sviner, der ryger min vej. Men jeg kan – helt ærligt – ikke huske en eneste af de pæne beskeder lige nu. Kun de kritiske. Det her glas er overdrevet halvt tomt.

4 Kommentarer

  1. Hej,
    Hvis det er min kommentar på din gamle blog som du blev støt over, så er jeg ærligt talt overrasket over det. Kunne ikke se om det var mit indlæg som du hentydede til(linket virkede ikke for mig), men jeg havde da lavet en kommentar på den blog post som link navnet pegede på, som vist nok kunne ses som et surt opstød (men var nu ikke helt ment som det) nu jeg tænker tilbage til det. Så hvis det er, så er jeg da oprindeligt ked af det, da jeg syntes at din blog er noget så underholdende og jeg følger den fra tid til anden.

    Jeg slæbte min mand med til gårsdagens julefrokost, og som den absolut eneste homosexuelle i virksomheden (der kan godt være nogen som rå-hygger i skabet…) fik vi da et par “søde” men kiksede kommentarer som jeg ikke mindes at have fået dengang i tidernes morgen da jeg var sammen med en kvinde. Jeg arbejder I shipping brancen, og det er ikke lige den mest homo venlige branche i verden, og er samtidigt ret rå i det skal jeg lige skynde mig og sige. Men vil stå ved at hvis nogen bliver stødt over at få et kikset kompliment, så er man 1) enten meget (meget) ung, 2) har ikke været ude og opleve verden endnu, eller 3) lever livet i din/sin egen Facebook boble hvor væggene er godt polstrede.

    Vi kom tilbage til Danmark i starten af året, og efter at have arbejdet i bla. Sydamerika, Korea, USA, Japan, Kina, Australien, Singapore og Rusland mfl., så må jeg bare sige at Danmark er nok et af de mest homovenlige lande i verden jeg har levet i. Specielt på arbejdspladserne hvor jeg ikke har oplevet andet end støtte siden jeg smed vores bryllups foto op på mit skrivebord (nemlig!) – udover til tider nogle ret tåbelige vittigheder. Ja det kan godt være der er nogle røvbananer her og der, men der er en reel og oprindelig offentlig støtte til minoriteter som vores. De fleste heterosexuelle støtter jo op om homosexuelles rettigheder i Danmark. Vi kan også have politikere som offentligt kan gå ud og sige at “ja, jeg er homosexuel”.

    Men for nogen er det jo stadig lidt ligesom at møde en Bornholmer for første gang. De er lidt utrygge og usikre på hvordan de skal opføre sig over for sådan en – de er ikke helt 100% sikre på om begge nu forstår hinandens dialekt, talemåder, eller slang, og hvis de så er nervøse, så ja, så kommer de til at sige noget forkert, eller sige noget som kan misforstås på tværs af dialekterne.

    .. min brors svigermor er nok noget at det mest homofobiske verden har opfostret, og min mission er derfor at overdænge hende med kærlighed indtil hun overgiver sig til mig, og forstå at der er betydelig forskel på homosexualitet og pædofili (eller det der er værre). – Ok lidt af et sidespring.

    Jeg mødte min mand dengang jeg arbejdede i Singapore. Vi blev gift i Danmark, da “sådan noget” kan man virkeligt ikke dernede. Men ca. 40 sekunder efter at hans arbejdsgiver fandt ud af at han var homosexuel (Bryllups fotos på Facebook var vist et hint) blev han sagt op og smidt ud, og hans arbejdsgiver ringede så til min for “lige at informere” jeg også var “sådan en”. Heldigvis for mig var de ret så ligeglade med hvem jeg kysser på – Dansk chef og sådn.

    IKEA i Singapore har åbent og offentligt støttet op om at censurere alle referencer til homosexuelle i det offentlige landskab, Print og TV medier må (ud fra lovgivningen) ikke sige noget positivt omkring homosexualitet. Homosexuelle bloggere skal en gang om måneden aflevere statistikker om hvor manger der har besøgt deres blogs og hvor de kommer fra til politiet, ellers er der bøde, eller fængsel. Virksomheder må ikke støtte den lokale pride – og alle som deltager skal kunne vise ID med pasfoto, ellers bliver de bortvist eller anholdt, og politiet går åbent rundt og filmer alle som deltager i det. Og jeg kunne komme med utallige eksempler om hvad jeg har oplevet i de andre lande som jeg har arbejdet i.

    At komme tilbage til Danmark er for mig at komme tilbage til et sted hvor man for første gang på lang tid kan få lov til trække vejret rigtigt igen.

    Så igen. Hvis du bliver stødt over “nej hvor ser i to altså nuttede ud”. Så ja. Så føler jeg lidt at det er tid til at komme ud af boblen, da hvis det er dit eneste problem. Så har du ud fra mit synspunkt ikke mange eksistentielle udfordringer af særlig grad, selv om det helt sikkert godt kan føles sådan.

    Det kan selvfølgelig godt være at jeg har 7km hård hud, og stadig syntes at skulderpuder fra 80’erne burde få et comeback, og så vil jeg da sige undskyld hvis du gik helt i selvsving over min kommentar. Og så må jeg jo så nok bare selv indse at der findes meget sensitive mennesker i verden, og jeg skal vare min mund.

    Men tag dog for søren imod det kompliment og kom videre.
    (ellers har du nu min e-mail, og så må vi jo give en drinks på Masken som undskyldning en dag).

  2. Jeg ved ikke hvem du er, og forstår nok heller ikke hvorfor det er så hulens vigtigt for nogen. Jeg læser med, fordi det tit er underholdende, nogen gange tankevækkende og lever så med at det også i ny og næ er ret intetsigende for mig (Maria Key, igen?). Hvis du lavede et indlæg hvor du afslørede din sande identitet ville jeg nok læse det, google hvem du er og så glemme det igen. Med mindre altså at det var virkeligt overraskende.

    Nu ville jeg jo egentligt gerne spørge om hvilke tekster det er du har skrevet under dit rigtige navn, men det kommer jeg jo nok ingen vegne med 🙂

  3. En pæn besked er oplagt her og vist særligt tiltrængt.
    Jeg fniser stadig her, når jeg tager to glas ud af en ren opvaskemaskine og sætter to beskidte ind og starter opvaskemaskinen igen, og så føler ingen har opdaget det – som dine genveje i dit sidste blogindlæg, dog en lidt anden opvaskversion – der var så mange sjove og ærlige opremsninger.
    Jeg læser hvad du skriver med interessere og også gerne højt for min kæreste. Så hold ud og stå ved dine meningers mod, omend anonym 😀 det er sgu fint nok.

    Hep herfra

    • Mit Saakaldt Lesbiske Liv

      22. december 2016 at 10:56

      Hvor er du bare sød. Mange tak for dine pæne ord. Jeg skriver sgu videre! God jul 🙂

Der er lukket for kommentarer.