Argh. Jeg vil gerne snart skrive noget sjovt og opløftende. Men mit liv går sin slagne voksengang, og det mest spændende, der sker, er at LL er ved at få mig overtalt til at lease en Citroen Berlingo (som jeg sent i går fik kaldt en ‘Toyoto Berlinga’, hvormed jeg afslørede mit indgående kendskab til biler).

Selvom Berlingoen faktisk er den eneste bilmodel, jeg aktivt afskyer. Og dermed faktisk nok den eneste bilmodel, jeg har et egentlig forhold til.

Men LL udfører jo håndens arbejde (og ikke kun i soveværelset, hvis I forstår sådan en lille én), så hun har brug for lidt ekstra bagtil (og ikke kun i soveværelset, hvis I forstår SÅDAN en lille en). Og jeg har veto’et en varevogn uden bagsæde, for (og det her ER et validt argument) hvad gør vi så, når Bedstebøssen gerne vil med i IKEA? Hva? Svar lige på det.

Nå jo. Og så har vi købt en kolonihave. Der skal sættes i stand, selvfølgelig. Ellers kunne vi da knapt genkende os selv. For nu er vi jo så småt færdige med at renovere håndværkerhylet, og jeg er åbenbart trådt ind i et parforhold hvor perioder uden DIY-projekter og kun med Netflix, chill og bliss er en utopi.

Ja! Men vi har simpelthen fået et frimærke med græs i en københavnsk forstad cirka 30 minutters cykeltur fra Vesterbro. Og hun hedder Slap a’, og dén titulære opfordring kommer vi nok en skønne dag til at kunne efterleve, når vi (og her er ‘vi’ brugt ret løst) er færdige med at rive en væg ned og genopføre en anden, bygge en terrasse, sætte en havedør i, gennemluge en have, bygge et soveværelse … plus det løse, I ved. Ej. Jeg overdriver. Slap a’ er noget af det hyggeligste, jeg har mødt og skal bare have lidt kærlighed, så er den potte ude.

Anyways. I nat skal vi sove der for første gang. Sååååeeøhh. Over and out, lebber!