Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Men-stru-a-tion og eventyret om den mugne tampon

Der er altid en enkelt gammel sur mand, der kalder det “at være lebber”.

“Din lebber,” siger han. Det er noget af det grimmeste.

Det eneste, der er tilnærmelsesvis i samme kaliber er, når min far siger “menstruation”. Han udtaler det nemlig “men-stru-A-tion”. Stavelse for stavelse. Med tryk på a’et. Og det har han gjort, siden jeg kom i puberteten. Jeg var 12 år, første gang jeg satte mig på toilettet og så ned i mine (blod)røde trusser. Det var i øvrigt dagen inden, jeg skulle med klassen på lejrtur på Bornholm. Ret strengt.

Jeg tror, min far kaldte – og kalder – det sådan i et forsøg på at virke heeeelt cool med det, sådan lidt “Jeg har ikke et problem med den kvindelige cyklus, næ nej, jeg kan sagtens sige ‘menstruation’ helt langsomt, niks, det gør mig ikke hverken flov eller utilpas, for jeg er nemlig slet ikke typen, der behøver at mumle den slags overhovedet.”

Demonstrativ coolness. Ret irriterende.

Min kæreste kalder det konsekvent “sit lort”. Det er der noget hjerteskærende sødt over. Seriøst. Jeg smelter. “Jeg har fået mit lort.” Nårh!

Jeg prøver at kalde det “menstru-tion”. Eller bare “mens”. I et forsøg på i hvert fald ikke at sige det ligesom min far.

Min gamle roomie sagde “kommunister i lysthuset”.

Jeg husker i øvrigt tydeligt, at jeg ved synet af de tilsølede trusser kaldte på min mor. Hun kom ud på toilettet til mig – jeg har nok lydt ret chokeret – og sagde “Nå, nu har du fået menstruation, lille lebbeblogger.” (det sagde hun ikke. Hun sagde mit navn. Eller måske ‘trold’. Det kalder hun mig i øvrigt stadig. Altså ‘trold’, ikke mit navn. Eller lebbeblogger for den sags skyld. Eller altså, jo, hun kalder mig mit navn. Det er bare ikke så bemærkelsesværdigt, tænker jeg.).

OMG. Aldrig indføringshylster igen.

Så fandt hun et tommetykt ikke-mærkevare-bind til mig. Og startede en livslang fobi mod verdens højeste lyd: Rittsssjj’et af en klisterstrimmel, der rives løs fra en Sloggi-trusse.

Af samme grund blev jeg noget så glad, da jeg ikke bare opdagede tamponer – men oven i købet også lærte at bruge dem på en måde, hvor de ikke føltes, som om de sad halvt nede ad benet. Og sådan var jeg så glad i mange år. Indtil jeg sprang ud som vred feminist. For hvad fanden er det for et kapitalistiskhvidemandshegemoni, der har fundet på Tampax?

Men i forgårs viste det sig, at antikapitalisme kun er én af flere grunde til at undgå tamponer. Jeg præsenterer hermed historien bag billedet til højre.

En kvinde kom tilfældigvis inden indføring til at poppe sin Kotex-tampon (Tampax i USA) ud af indføringshylstret. Dette var synet, der åbenbarede sig. Muggen og klam.

Og værst af alt: Da kvinden klagede, blev hun mødt med følgende svar:

“Det sker ofte – det gør ingen skade.”
Jeg bruger stadig tamponer. Men jeg tjekker dem altid inden. Og en af dagene køber jeg en såkaldt menses-kop: En smart, genbrugelig gummianordning – en slags tragt uden hul igennem – som du sætter op og tømmer efter et halvt døgns tid. Skidesmart. Skideøkonomisk. Skidesundt (lortet kan koges).

1 Kommentar

  1. ha ha ha…det var dog den lammeste salgskommentar jeg har hørt…

Der er lukket for kommentarer.