Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Men hvad virker egentlig i den lesbiske dobbeltseng?

Nådada. Jeg har fået et brev. Igen. Og jeg ELSKER seriøst, når I skriver. Især (men ikke begrænset til) når I skriver, at I har læst med i årevis.

Fuck, hvor er I søde (og fuck, hvor jeg dog nogle gange glemmer, I findes derude, og at jeg ikke kun skriver til mig selv).
Nå. Brevet lyder let forkortet sådan her:
Og jeg kunne da sagtens fortælle lidt om, hvad der virker på mig. Og hvad der gennem årene har virket på de damer, jeg har lavet (jeg har ventet i hvert fald seks måneder på en lejlighed til at bruge det udtryk. Så lad mig dog). 
Men der er simpelthen tale om så VIDT forskellige – og ofte aldeles modsatrettede – handlinger, at jeg er bange for, det vil forvirre mere, end det vil gavne.
Altså. 
Der har været nogle, der kun kunne komme vaginalt – fingrene godt oppe i kagedåsen – andre der lige så meget absolut kun kunne komme klitoralt. Og en tredje, der slet ikke kunne komme (før hun havde været sammen med mig, altså. Pral. Rent pral). For nogle duer det kun med oralsex, for andre skal der hårdt pres på venusbjerget til. En enkelt ville helst bruge strap-ons/legetøj – mens andre forsager den slags snyderier som en god kristen forsager djævelen.
Så der er sgu ikke lige nogen præcis opskrift, er jeg bange for. 
Men der er alligevel en enkelt ting, jeg kan råde til – sådan helt grundlæggende. Og den kommer her:
SNAK SAMMEN!
Spørg din kæreste, hvad hun tænder på – forsøg dig (først blidt – så kan du altid gå mere til den sidenhen) frem og tjek hele tiden med hende, om det føles rigtigt/dejligt/ligegyldigt/fantastisk. Det er sgu i øvrigt en erfaring, der kan bruges både i og uden for dobbeltsengen. Spørg hende, hvordan dine handlinger påvirker hende. Det er hendes guldkorn, du skal bruge som rettesnore – ikke mine.
Og så går man altså sjældent (uden at generalisere) helt galt i byen med tungen. Fx kan du jo lære dig det hebraiske alfabet …
Held og lykke med det!

5 Kommentarer

  1. Jeg vil også tilskrive mig det med at snakke sammen. Fortælle, hvad der virker.

    Og hvad der ikke gør.

    Et eksempel:

    Min kæreste, Lady Godiva, og jeg ligger i sengen søndag morgen i forrige weekend. Jeg lader blidt en tommelfinger stryge hende på brystet og har egentlig ikke specielt fokus på, hvilken del af brystet jeg kærtegner. Hun har T-shirt på, og jeg kærtegner hende uden på tøjet og mest for bare at hyggenusse lidt.

    “Ikke brystvorten, skat,” siger hun så pludselig.

    “Undskyld, hvad?” svarer jeg lidt forvirret.

    Og så viser det sig fandme, at hun slet ikke kan lide, at jeg rører ved hendes brystvorter. De er for følsomme. Det er ikke rart.

    Jeg har det lige modsat. Shit, hvor bliver jeg tændt, hvis hun ordner mine brystvorter med munden eller mellem to fingre.

    Og jeg var godt klar over, at hun ikke havde det på samme måde, men at det ligefrem var ubehageligt, anede jeg ikke.

    Så stod hun op og hentede rundstykker, og jeg lå tilbage i sengen og følte mig SÅ dum. Vi har været sammen i fire år, og i al den tid har jeg gjort det forkert.

    Pis!

    Og jeg var både ked af det og irriteret. Det kunne hun sgu godt have sagt.

    Så SNAK.

  2. Skøn, modig og hot info 6. august – tak 😀 Hvor er din egen blog, sagde du?

  3. Okay. Jeg vil godt lige forsøge mig med lidt mere konkrete fif, så. Ikke fordi at det virker på alle eller noget, og selvfølgelig skal man lytte, mærke efter, snakke, være klar over, at det er meget forskelligt, hvad og hvordan kvinder kan lide det. Men da jeg selv var helt ny i sengen med en kvinde var der alligevel nogle ahaoplevelser:
    1. Lebbesex er ikke kun tunge eller fingre. Husk at det er gnide sin fisse / sit venusbjerg / sit lår mod den andens fisse er en mulighed! Prøv at læg dig ovenpå hende og gnub eller mas dit lår op mellem hendes lår, når i ligger på siden eller hun ligger ovenpå dig.
    2. Husk at man gerne må røre ved sig selv også, at mange synes det er frækt, samtidig med at det er nøglen til at finde ud af, hvordan hun kan lide at få sin klit berørt. Inviter hende f.eks. til at røre ved sin klit med sine fingre, som når hun onanerer, når du f.eks. slikker hende. En kombi af egne fingre og den andens tunge / den andens hoved mellem ens ben kan være både mega sexet og lærerigt for begge parter. Eller en kombi med f.eks. dine fingre i hendes skede og hendes egne fingre på klitoris, den er også ret god! At berøre en andens klit med fingrene på den rigtige (altså effektive for den specifikke person)) måde er det absolut sværeste, synes jeg.
    3. Når du har fingrene inde i skeden på hende, så prøv at presse fremad / opad mod maven / navlen indefra. Det er effektivt ved mange, og som regel bedre end at holde retningen bagud eller kun lige op i skeden.
    4. En tunge på klitten (som veksler lidt mellem at være hård og blød) og så tre fingre i skeden, det er en kombi, der virker på mange (altså med mindre vedkommende hører til dem, der ikke vil penetreres)
    5. Husk røvhullet! Gå forsigtigt frem, selvfølgelig og stop, hvis hun ikke bryder sig om det. En lillefingre i røvhullet kan være virkelig magisk kombi sammen med tunge eller finger på klitoris eller hvis hun ligger ovenpå dig og gnubber sin fisse mod din!
    6. Og så alle de “ekstra”, “små” ting, som selvfølgelig er individuelle og afhænger af jeres temperament, humør osv., men jeg elsker f.eks. (og ved det virker på mange), at blive suttet på en finger eller to, at blive trukket lidt i håret, at blive kysset i nakken og på ryggen eller på anklerne og andre uventede steder.

    Held og lykke og god rejse!!

  4. Da jeg var ny ud i sex med en kvinde, var det en famlende og usikker tid. Gjorde jeg det rigtigt? For hurtigt? For langsomt? For hårdt? For blidt? Jeg var meget spørgende til min præstation fordi jeg gerne ville gøre alt det rigtige for hende. I dag ved jeg, at mit fokus var forkert… Tænk det som en nydelse frem for en præstation. Nyd hver eneste gang du kærtegner hendes bryst, hendes lår, hænder der flettes, kys der bliver dybere. Nyd det og mærk efter, hvordan føles det indeni dig, når du rører ved hende. Hvis det tænder dig, så mærker hun det – og det tænder måske hende… Vær opmærksom på hendes små – og tydelige – signaler.
    Jeg er helt enig i, at åbenhed er vejen frem. Både før, under og efter.

  5. Den såkaldte lebbe har ret. Selv hvis du søger en “how to” på vores allesammen kære Google, så siger adskillige websider, at det handler om at lytte til sin partner. Hvornår er vejrtrækningen tung – lad hende vejlede dig – og snak om det. Det vel være frækt nok i sig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*