Nå. I løbet af min meditationsferie drømte jeg, at en af mine gode venner vandt seks herlige millioner i Lotto.

Så da jeg i lørdags ved femtiden stod i Fakta og handlede til kroket-gilde (arrhh maaaan, vi burde have spist kroketter, sgudda. Megafejl.), og manden foran mig i køen købte en lottokupon, tog fanden ved mig.

Fem minutter senere og 50 kr. fattigere stod jeg med ti rækker og to jokertal. Og en klar følelse af, at lykkens gudinde ville smile til mig (flovt).

Jeg glemte umiddelbart alt om det igen, smed kvitteringen i min pung, men huskede i dette øjeblik det hele. DET HELE.

Fandt kvittering, googlede lottotal og har nu den længste næse i verden. For selvfølgelig blev det ikke engang til trøstepræmien på 45 kr. til tre rigtige.

Jeg har måske spillet lotto to gange før i mit liv. Men følelsen, der sidder i min naive krop lige nu, er præcis den samme, som begge de gange, samt som når jeg (igen) ikke vinder en skid på den skrabejulekalender, min mor troligt forærer mig og min bror hver gang, vi skriver første december.

Gigantisk skuffelse.

For jeg tror altid – hver eneste gang – at nu sker det. Nu vinder jeg. Jeg kan bare mærke det.

Men nej. Så champagnen må vente. Held og lotto my ass.