Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Lidt (meget) om porno

Det her indlæg er, som man siger henne i Amerika, “NOT SAFE FOR WORK”. Det skal nemlig handle lidt om porno.

Lebben I Mit Liv er i Jylland, hvilket betyder, at efterladte græsenker må underholde sig selv. Når katten er ude…

Jeg bliver altid en lille smule træt, når jeg hører kvinder (og mænd) tale om, hvor lidt ‘visuelle’ kvinder er i deres fantasier. Nu kan jeg selvfølgelig ingenlunde tale generelt. Men jeg er personligt ganske visuel. Og jeg ser porno, ja jeg gør så.

OMG! Jeg ser porno. Jeg ser porno. Jeg. Ser. Porno.

Det er faktisk et af de tabuer, jeg meget lidt gerne fortæller om i samtale med mindre nære bekendte. Faktisk kan det også være svært for mig at tale med de nære om. Jeg ved ikke, hvorfor – men tilsyneladende er det stadig totalt tabubelagt, at man som kvinde har en seksualitet, der ikke koncentrerer sig om at tilfredsstille nogen anden end sig selv. Og især at man benytter stimuli i form af levende billeder, gud forbyde det.

Når jeg skal finde porno, kigger jeg gerne under videoerne på Klitoro, som er en blog jeg også tidligere har henvist til. Ellers besøger jeg Pornhub.com, men det er altid lidt farligt, for jeg bliver helt ked af det og tænder helt og aldeles af over at skulle sortere forbi videotitler som “Two hot bitches get fucked hard up the ass” eller “Big titted redhead milf gets what she deserves” for at finde mit fix

Sådan rigtig ked af det.

Men jeg dækker for frontpage-skærmen med min hånd, klikker på ‘Categories’, og klikker mig så videre – ikke til fanebladet ‘Lesbian’ (der er mere mandlig fantasi om lesbianisme, end der er tale om egentlig lesbisk sex: Uhada, hvor det får mig og mine lange, lange(!) polerede negle til at stønne sådan at slikke på en dildo med lukkede øjne), men derimod til kategorien “Female Friendly”.

Her er der nemlig rigtig gode lebbesexvideoer at finde, hvor man fornemmer, at der rent faktisk opnås nogle rigtige orgasmer – og gives nogle dybfølte og nydelsesfulde ditto. Begge dele er vigtigt.

Man kan med held pejle efter videoer fra produktionsselskabet Lesbea. Fx denne her:

Den ligger lige på grænsen. Altså mellem lebbesex til mænd og lebbesex til lebber. For de er næsten for pæne og perfekte, kvinderne. Men der sker et eller andet, og der bliver delt om ikke flere – så trods alt én – helt ægte orgasme ud. Ligner det.
Jeg tror det i hvert fald – for jeg kender godt de der efterveer, hvor man slet ikke kan tåle at blive rørt mellem benene lige efter, man er kommet.  Og så er det altså også noget ret rutineret tungeføring, hun lægger for dagen, hende den anden.

Endnu en sladrehank er, at der bliver sakset i videoen. Jeg tror nemlig ikke – og her er det udelukkende mine fordomme, der taler, jeg undskylder på forhånd – at heteromænd på udkig efter lesbisk porno interesserer sig synderligt meget for saksesex. Fordi saksen måske ikke (i hvert fald ikke hvis man ikke ved, hvordan det føles) er en specielt æstetisk stilling. Men lortet virker.

Pornodebatten er for mig at se lige så svær at gribe om som prostitutions-debatten. Måske endda sværere. Fordi der er så skidemange brodne kar i begge brancher. Så mange triste skæbner.

Og disse er for mig at se vigtigere at tage hånd om end ‘den lykkelige luder/pornostjernes’ ret til at udføre det arbejde, hun elsker. For dem med privilegierne, der rent faktisk vælger karrierer som prostitutter eller porno-starletter, skal sgu nok finde en vej rundt om reglerne, hvis man lovgiver mod skidtet. Ikke at jeg mener, man nødvendigvis skal lovgive om porno. Det skal jeg lige tænke lidt mere over, om jeg har en holdning til, førend jeg ytrer mig/den.

Men de der purunge østeuropæiske piger, man fra tid til anden falder over, hvis man ikke vælger sin porno bæredygtigt, de gør mig så ked af det. De er der sgu ikke efter at have fravalgt karrierer som jurister og hjertekirurger. Tror jeg. Igen: fordomme.

Under alle omstændigheder.

Man skal selvfølgelig gå efter bæredygtigt produceret porno – jeg har hørt godt om, selvfølgelig, svenske Dirty Diaries og alt hvad Candida Royalle (bag Femme Productions) rører (høhø) ved. I det hele taget virker lesbisk porno altså også bare lidt mindre smertefuldt. Jeg har så usandsynligt svært ved porno hvor kvinder har et lidende udtryk i øjnene. Det har de ikke i videoen ovenfor. Og det har de generelt ikke i videoer fra Lesbea. Eller Dirty Diaries.

Under alle omstændigheder: Enjoy!

8 Kommentarer

  1. Oh well. Alt har en første gang.

    You made the gay guy watch lesbo-porn.

  2. Well well. Der er en første gang for alt.

  3. Fantastisk! Jeg vil fremover tribadere og ikke sakse. Sgu. Tak for oplysning!

  4. Hmm, de sakser ikke i videon – det de gør, hedder tribadisme, når man “gnubber” underlivet op ad/hen ad partnerens kropsdele http://lesbianlife.about.com/od/lesbiansex/f/Tribadism.htm

    Saksestillingen er helt konkret vulvas mod vulva og at man ligger omvendt af hinanden
    http://en.wikipedia.org/wiki/Tribadism
    🙂

  5. Apropos, porno. Her har du en porno skuespiller der deltager i noget, som man kalder kunst. Det er ret interessant 😉 Højtlæsning af en bog med en spændende finale.

    Det kaldes Hysterical Literature:

  6. He he… super indlæg 😛

  7. Jeg åbnede den så på kontoret på arbejde. Ups 😉 skyndte mig at lukke igen. Men så den senere under dynen 😉

  8. Fantastisk! På forhånd: Tak! 😉

Der er lukket for kommentarer.