I GÅR KOM LL HJEM FRA ESPANJA!

(#jegvedgodtdetikkestavessådanmenseligehvorflotdetserud)

Jeg var imidlertid lovet væk til min kære mor i går efter fyraften, så gensynet måtte udsættes en smule. Min kære moder tilbringer et par dage i København, indlogeret på – overraskende – fancy hotel i Bredgade (“Det var et tilbud i Coop, ja, og så optjener jeg jo også 800 bonuspoint.”).

Så den stod på fiskerestaurant i Nyhavn. Jeg undgik med nød og næppe Papirøen. Som mit mødrende ophav ellers synes lød SÅ spændende. Orkede ikke lige at introducere hipstersegmentet for flagrende naturfarvet hør og pangfarvede brillestel. Og omvendt.

Jeg var hjemme ved 22-tiden, hvor LL og søster havde inviteret en flok venner til middag, og nåede lige en øl med dem, inden de drog mod Never, og jeg drog mod min seng.

LL + søster kom hjem lige præcis tyve minutter, før mit vækkeur ringede her til morgen. Og LL var totalt klar på morgenkaffe. Jaja, lysvågen og ikke spor fuld (not).

… Lige indtil jeg havde lavet kaffen og ville overlevere hende den på sengekanten … hvor hun pludselig sov tungt i en dunst af alkohol.

Det gør hun stadig, her en halv time senere. Hun vender sig om mod mig ca. en gang hvert kvarter med sådan helt pling-lysvågne øjne og tror selv, hun således narrer mig til at tro, at hun har været vågen hele tiden.

Som om.

Så nu drikker jeg hendes kaffe. You snooze (literally!), you loose.

LL fortalte i øvrigt, at hun havde mødt fremmed kvinde på Never. Kvinden havde henvendt sig og været lidt, sådan, insisterende hemmelig i sin kommunikation. Og på et tidspunkt i løbet af samtalen får fremmed kvinde sagt – uden forudgående snak om mig – at “LL måtte huske at fortælle sin dame, at hun har en lækker kæreste.”

Jeg slog det umiddelbart til side som en flirt. Altså med LL, ikke med mig. Hallo, det var jo en sindssygt elegant måde, at:

1) Fortælle LL at hun – hvilket sandt er – er hot
2) Inddirekte spørge, om hun havde en kæreste. Altså, hun gav jo fuld mulighed for, at LL kunne sige “nejnej, jeg har ikke en kæreste-hubbahubba!”

… Men LL insisterer på, at det ikke var flirty, og at der var noget blog-hemmeligt mærkværdighed over hendes formuleringer.

Så hvis du med LL’s VANVITTIGT præcise beskrivelse er:

  • Mellemhøj, altså sådan et hoveds penge lavere en LL på 180 cm 
  • Har mellemmørk-page-der-er-sådan-hverken-for-langt-eller-for-kort-og-ikke-helt-vildt-lebbet-og-heller-ikke-sådan-mor-page-agtig (flot, LL) 
  • Lidt til den buttede side (hey – no shame – vi er i samme båd!) 
  • Har “sådan ok stil, som hverken var superkikset eller superhip” 
  • Er “ret feminin, men alligevel ikke sådan overdrevet feminin” (kæft, det er heldigt, det her ikke er en mordsag! #værstesignalementever)

… Så sig frem! Hvem er du? Er du bloglæser? Jeg er så NYSGERRIG!

Okay.

I samme øjeblik, som jeg (lige nu!) listede over på LL’s side af sengen, for at snuppe hendes kaffe, slog hun øjnene op med et højt og klart “NEJ”. Så den gik ikke. Damen værner om sin kaffe.

Nå.

I aften skal vi spise indisk og høre jazz med mor-egernet. Jeg er ikke fan af jazz. Og det her er endda fusionsjazz. Hvilket muligvis ligger nederst på den jazz-skala, der i forvejen nærmer sig gulvbrædderne hastigt.

God weekend.

PS. Dobbeltbetydningen af overskriften blows. my. mind.
PPS. Bare rolig. Hashtags er ikke noget, jeg kommer til at gøre mig massivt i fremadrettet.