Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Lesbian Bed Death

Det her sker, når man googler “Lesbian be…”. Jeg har ikke snydt. Seriøst. Jeg nåede at skrive ‘…be’, så foreslog Google selv resten.

Hvabehar.

Da jeg for mange år siden (pinligt mange, de relativt få indlæg på bloggen taget i betragtning, i hvert fald) startede nærværende blog, lovede jeg mig selv at skrive alt. Alt. Ingen forfængelig redigering, ingen undtagelser.

Jeg lovede mig selv ikke at tænke på, hvorvidt jeg udstillede mig selv. Fordi jeg bilder mig ind, at min ærlighed kan komme mig selv – og måske andre? – til gode. Og fordi alting bliver sjovere, når skriver uden i første omgang at censurere. Men opdager jeg slå- og stavefejl, så bliver de fanme rettet. Den slags duer ikke.

Åhja. Af samme årsag har jeg heller ikke synderligt stort behov for at fortælle, hvem jeg er. Ikke lige nu i hvert fald. Måske kan man gætte det, hvis man kender mig. Og det gør man jo, hvis man er lebbe. For alle lebber kender som bekendt alle lebber.

Men tilbage til Lesbian Bed Death – Lesbisk Sengedødssyndrom (den kendte sygdom fra tiden før sæbe og penicillin. Det, pest og de store brande tog livet af København den dér gang). Eller bare LSS, som jeg kalder det. Det er fanme en ting. Åh. Nu har jeg skrevet “fanme” to gange. Det må være nok. I et indlæg.
Jeg har stadig lyst til sex. Og det har min kæreste også. Det sker bare så deprimerende sjældent.

2 x Magelighed + 2 x Mensescyklus (ja, det skrev jeg) + 1 x Hund = Libido i minus tiende potens (potens, hæ-hæ).

I begyndelsen var vi kaniner. Samme udvikling så jeg i mit forrige forhold. Fra kanin til kedelig. Og jeg bilder mig helt helligt ind, at skylden ikke er min personligt, selvom jeg selvfølgelig tegner mig for 100 pct. af det, de to forhold har tilfælles. Host-host.

Nå jo. Jeg vil da egentlig superduper gerne høre lidt om sexlivet i DIT såkaldt lesbiske forhold. Men helst hvis det går ad helvede til. Jeg gider ikke rigtig forholde mig til lovey-dovey og knald på tilfældige overflader dagen lang. Sådan et menneske er jeg bare.

Du kan kommentere anonymt.

4 Kommentarer

  1. Hahahaha. Nuvel. Du får et gran glæde. Et gran. Og så ellers sex forresten. Det må være nok.

  2. Hvis nu jeg har lidt af den farlige LSS i 10 år, og nu har taget skeen i den anden hånd (samt en ny kvinde i hånden) kunne man så ikke glæde sig en lille smule over det. Der ER et liv efter døden 🙂

  3. Jeg ville ønske, jeg var et stort nok menneske til at glæde mig på dine vegne. Men det er jeg ikke.

  4. Magelighed og cyclus er meget farlige og dårlige undskyldninger. Hund derimod ( og måske senere børn, hvis nogen orker at bære dem…) er jo helt praktisk umulig at forene med sex ( samtidig). Vender muligvis tilbage med tidligere erfaringer, er lige nu sådan en der gør det det på alle flader når vi kan…. ( og vi har tilsammen 5 børn og en hund)

Der er lukket for kommentarer.