Nå jo. Under vores londoneventyr besøgte vi et britisk supermarked. Tesco måske. Eller Sainsbury’s. Bagefter gik vi hjem ad Hackney Road, hvor jeg var lige ved at skvatte, fordi jeg vred om på foden.

Irriteret udbrød jeg, hvordan fanden jeg kunne være så klodset?

Hvortil LL svarede, at det for hende havde føltes lidt som at være dronning Ingrids hofdame at være med mig i Tesco. Fordi jeg havde vandret rundt ad alle supermarkedsgangene og uforvarende verfet varer ned af hylderne med min indkøbskurv. Hvorefter LL pænt havde gået i røven af mig og samlet op. Præcis som Ingrids kleptomanineutraliseringsassistent. Godt ord i øvrigt.

Dagen efter vred jeg endda om på foden igen – denne gang med decideret styrt som resultat. Og noget der her – nogle dage senere – lidt føles som en mild forstuvning. Havde lyst til at råbe til de andre fodgængere, at jeg altså ikke var (specielt) fuld. Præcis som de talrige gange, jeg tidligere er styrtet. Også flere gange i fodgængerfelter (‘fodgængeroverfelter’? Nej. Det hedder det ikke) foran rækker af ventende biler med fuldt publikum. I ædru tilstand.

Åh, det er så pokkers flovt at være voksen (i flade sko) og skvatte rundt og slå hul på knæene. Men hypermobile ankler og håndled har gennem årene resulteret i så mange forstuvninger, at fødderne nogle gange bliver til elastikker. Og når man går i fremmed storby, der fordrer op-ad-kiggen (så man ikke går glip af flotte huse), kan det have nærmest fatale konsekvenser, hvis fortov byder på blot bittesmå ujævnheder. Jeg er den ultimative kombination af grundklodset og hypermobilklodset. En slags kun delvist undskyldelig klodsethed.

Apropos – kan I huske det her børnehavedigt:

Yksi kaksi
kilimilimaksi
Esrom pyt

Hvis man googler det (for at finde ud af, om det måske betyder noget på finsk – altså noget mere end, “en, to, kilimilimaksi, Esrom pyt”. Fordi man er en slags uofficiel verdensmester i overspringshandlinger), så er øverste sponsorerede link til en børneseng, der hedder Kili. Og hvad kan vi så lære af det? Jo. Relevante brugerdefinerede søgeordsannoncer will only take you so far.

Men hvorfor synes jeg, at det børnehavedigt burde have noget med London at gøre? Sært. Eller næ – for lidt yderligere googlen (eller, vi kan kalde det ‘research’, host-host) ledte mig tilbage på sporet. En anden børneremse lyder nemlig:

Ejsikkelej sikke Londonton
Kilimili maksi
Kuksi kaksi

Esrom pyt

… Og der har vi da London! Ton.

Yes. Og hermed slutter dagens indføring i rim og remser fra nittenfirserne. Følg med i morgen (eller en anden dag, no pressure) for yderligere ikke-spor-spild-af-tid-som-du-kunne-have-brugt-på-reelt-at-blive-klogere.