Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Lebbekys på G-Bar + hypersentimentalitet på familiemåden.

Åh-hada. Fredag efter work drønede jeg hjem, smed en bunke tøj i min kuffert, drønede ud af døren og mødtes med LL plus 2xHund ved toget til Jylland. Skålede i en enkelt medbragt Kronenbourg. Det var jo fredag, og vi har jo vores ritualer, selv når nogen blæser på dem.

Det føles i øvrigt afsindigt grænseoverskridende at drikke øl i toget. Det er på en eller anden måde bare en helt bestemt type, der gør det. Fx hende, jeg sad overfor på vej hjem fra det jyske i dag. Som lugtede af værtshus i en grad, så jeg et øjeblik fik angst over, om jeg var taget til vigtigt møde i Midtjylland iklædt overtøj, der stadig stank af den brandert, LL og undertegnede fremviste på århusianske G-Bar oven på min kære mors yderst festlige 60-års fødselsdag lørdag. 
Åh, en fest. For dælan da. Min mor er helt vildt sej. Nogle gange glemmer jeg, hvor sej hun er. Fordi hun også til tider er irriterende og normativ og moragtig. Men så er det heldigt nok, at halvdelen af hendes en milliard veninder holdt tale om interrail og antikapitalistisk jul i 70’erne. Og kunne minde mig om det. Altså at hun er sej.
Jeg holdt også tale. Og begyndte (næsten) ikke at tude, da jeg fik improviseret mig ud et sted, hvor jeg ikke helt kunne bunde i bar’ kærlighed til eget ophav.
Min mor er på ingen måde min bedste veninde. Jeg har det i det hele taget lidt stramt med dem, der baaare er bedstevenner med deres mor. Men min mor er en konstant klippe, som altid har min ryg, når lokummet brænder. Og det mindede hendes tåbelige kræftsygdom for fem år siden, en episode som virkelig har domineret mine forældreminder det seneste tiår, mig i allerhøjeste grad om. Midt i talen foran 50 indbudte. 
Jeg gider ikke lige undvære hverken hende eller min far foreløbigt. Please.
Nå. Festen sluttede ved 03-tiden på Århus’ (bilder jeg mig ind?) største homobar. Hvor LL og jeg helt pubertært snavede hinanden i gulvet i en time uden øje for noget som helst andet, inden vi snøvlede os hjem på min fars gæsteseng.  
PS. Da jeg gik i ottende klasse og vi havde diktat (har man egentlig stadig det? Jeg var vild med det. Fordi jeg var pissedygtig til det. Fx var jeg en af de eneste til min afgangsprøve, der kunne stave til det drønsvære snydeord “trawler”). 
Nå. 
Men dengang i ottende skulle vi skrive “pubertet”. Pu-ber-tet. Og jeg stavede forkert. Jeg skrev “pupertet”. Og en af mine klassekammerater grinede. Det har jeg aldrig sluppet. Og alligevel kommer jeg den dag i dag stadig i tvivl om det er med b eller p, når jeg skal skrive det. Lige indtil jeg i mit hoved hører Lortelukas (det øgenavn står jeg faktisk ved den dag i dag. Godt man er bloggers anonymous) sige “Haha, ‘puPertet’. Kikset.” Og så ved jeg, hvordan man staver. Lortelukas hjalp mig på den måde til et grammatisk bedre liv. Tak, Lortelukas.

1 Kommentar

  1. Anonymos Lesbos.
    Tænk at snave sin kæreste en time.Warw.
    – og – jeg redigerer en blog til børn. I den var der den anden dag et barn der skrev: “Hvornår kommer man i popperteten?” I øvrigt svært at svære på.

Der er lukket for kommentarer.