“Lad os droppe julegaverne og bare give hinanden dem her”

Sådan lød det enstemmigt og med tydelig lettelse i begge vores enige stemmer, da LL og jeg i november fandt nogle afsindigt smukke lamper til entréen – aka seneste renoveringsprojekt. Og den tro levede jeg så lykkeligt – og gentagne gange bekræftet – i lige indtil i går aftes, sent, hvor LL med bekymrende/mistænkeligt lumsk smil spørger, “om jeg glæder mig til, ikke at få julegave?”.

Og der stod jeg så med alt min usle overskæg i brevkassen, velvidende at LL drager mod Jylland i morgen tidlig. Og at min dagen-før-dagen-før-dagen ganske som forventet blev så tætpakket, at der hverken var tid til overbevisende kreagaver eller helt reelt at købe noget gennemtænkt.

HVAD GØR MAN? Jeg harrrrrr tolv timer (hvoraf jeg forventer at sove de syv).