Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Kærlighed på regnbuemåden. Det er sødt.

Åh, den Pride.

Jeg overværede paraden siddende og bag solbriller, fordi absint aldrig er en god ide, således heller ikke i fredags. Noget medtaget.

Men hvor var det bare fucking fint – tømmermænd eller ej – Regnbuer, kærlighed og mangfoldighed ud over alle grænser. Og jeg kunne efterfølgende læse, at det er den største danske Pride-parade nogensinde – knap 20.000 deltagere! Stolt på alle måder.

Jeg oplevede med paraden, at jeg blev rørt på præcis samme måde, som jeg kan huske jeg blev det sidste år. Fordi der bare er så meget inklusion. Plads til alle.

Yndlingsøjeblikket, var da lille kamplebbe fra regnbuefarvet paradelastbil signalerede “ring til mig” med en telefonrørs-formet hånd mod øret til en kvinde, der overværede optoget med sin mandlige kæreste fra sidelinjen. Jeg skal love for, at han lige tog lidt bedre fat i hendes bukselomme efter lebbens utilslørede come-on. Og klogt af ham – for vognlebben var ret så lækker. Fantastisk.

I går aftes var det egentlig meningen, at jeg og LL skulle have fejret Pride med en flok lebber på Fortunen, men jeg kunne ikke. Jeg var seriøst ude af stand til at rejse mig fra sengen. Så med dårlig smag i munden – både bogstaveligt talt pga. sindssygt absint-indtag og i overført betydning, fordi jeg ikke bakkede op om hverken homostolthed eller gode veninder – smadrede vi nogle temmeligt beskidte burgere sammen og vegeterede i sengen.

Jeg hoppede i aftenens løb forbi Facen, hvor en lesbisk bekendt linkede til den her artikel på EB.dk.

Som Facebook-lebben også bemærkede, spændte kommentarerne under artiklen fra det deprimerende “bøsser er klamme” til en enkelt kommentator, Anders B., der skrev et par decideret uhyggelige indlæg*:

Jeg fik virkelig ondt i maven og ville straks ringe til Bedstebøssen, som netop havde sms’et om jeg kom forbi Rådhuspladsen. Men som LL sagde – og hun har jo ret – så opnår klovnen, hvis jeg advarer mine homovenner, bare præcis det, han ønsker: 
Nemlig at skræmme folk fra vid og sans.
Jeg ringede nu alligevel til BB, som sagde, at stemningen var fantastisk i Studiestræde. Jeg bad ham passe på sig. Og kunne klokken 23.20 se, at der i hvert fald ikke ifølge Politikens festlige afrapporteringer var sket ulykker på Rådhuspladsen.
Måske er jeg pissenaiv. Men det kommer stadig bag på mig, at der sidder idioter ude bag skærmene og har så ondt over homoseksualitet. Kom nu over det. Det er jo bare kærlighed.
*Nå. Jeg kan se, at “Anders B.”s kommentarer er blevet slettet fra artiklen i mellemtiden. Men altså.

4 Kommentarer

  1. Søde Depeche Mode. Mennesker ER mennesker. Hele bundtet. Tak for det!

  2. I 1984 udgav Depeche Mode nummeret “People are People” hvori det lyder:

    So we're different colours
    And we're different creeds
    And different people have different needs
    It's obvious you hate me
    Though I've done nothing wrong
    I never even met you
    So what could I have done

    Ak ja, snart 30 år efter holder den tekst desværre stadig.

  3. Hahahaha. Hvor fantastisk – kan forestille mig forundringen! I øvrigt har du lige lagt kommentar #1000 på bloggen. Det er også ret festligt!
    Tak fordi du læser med.

  4. Måske det er her jeg skal afsløre mig selv som begejstret skabslæser af denne blog, og samtidigt fortælle en sjov historie om første gang jeg var til Pride.

    Det var i 1994 (eller deromkring) i Berlin, og ret tilfældigt. Jeg var på ferie sammen med min daværende kæreste, og sad i en park og spiste frokost. Vi bemærkede godt nok at der var nogle af de andre i parken der havde regnbueflag med, men hvad vidste et par unge heteroseksuelle fra Århus om hvad det betød? (svaret er: ingenting). Det var vel bare noget man gjorde i Berlin, tænkte vi.

    Der kom flere med regnbueflag, og på et tidspunkt kunne vi høre techno, og sandelig om ikke der pludselig kom en hel parade af fladvogne, med ret mange dansende unge mennesker med ikke ret meget tøj på kroppen (men meget olie og endnu mere glimmer). Og mere techno, meget mere techno.

    Bortset fra alt det der techno, var det en superfestlig oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*