Jeg har ferie. Fra nu af og helt frem til og med mandag. I morgen tager jeg Livslebben i hånden og flyver til Amsterdam. Fire dage, bare mig og hende og masser af kærlighed.

Det var der, vi var på vores allerførste kærestetur. Vi havde været kærester i et par måneder.

Derfor står det også stadig som den her sindssygt romantiske by – fordi det var der, vi sad en hel aften under et træ ved en kanal på to faldefærdige efterladte stole i sensommervarmen og lærte hinanden at kende.

Vi udviklede en drikkeleg, husker jeg, hvor hun stillede mig et spørgsmål om sig selv, og jeg skulle svare. Og omvendt.
“Hvilke kæledyr havde jeg, da jeg var barn?”

“Hvor gammel var jeg, da jeg mistede min mødom?”

“Hvilken type musik kan jeg ikke døje?”
… Gættede jeg forkert, skulle jeg drikke en tår af noget håbløst syntetisk sprut, vi havde købt i et supermarked. Gættede hun galt, måtte hun til flasken.
Der er noget meget fantastisk over at lære et menneske at kende, som man er helt vild med. Fordi det virker så absurd, at man ikke allerede ved de ting. Man er begærlig efter at få det hele på én gang.
Vi blev fulde og knaldede op ad en mur senere den aften. 
Tog på lebbedisko og blev næsten smidt ud, fordi jeg havde glemt, at jeg havde resten af håbløs sprut i tasken (seriøst. Det var ikke lebbenærighed. Det var beruset glemsomhed. Promise.).
Nu skal vi tilbage, og jeg glæder mig simpelthen så fuldstændig afsindigt. Til lufthavnen og Starbucks-kaffe (fast rejseritual), til verdens bedste hånd-hold under let flyskræk på turen derned. Til at gå rundt i byen og mest af alt til at kaste mig på sengen på hotellet og … falde i søvn … helt uden tøj på sammen med den kvinde, jeg elsker.
Vi har kun to punkter på programmet. 
Faktisk var der tre, men min gode gamle ven K., som jeg spiste hos i går, fortalte, at man ikke længere som udenlandsk turist må besøge coffee shops på den sjove måde. Politiet kan åbenbart kræve at se pas, og ’serveres’ der til udlændinge, kan de lukke stedet. 
Så nu er kulturlisten barberet ned til to punkter. Flot, i øvrigt, at jeg lige fik kaldt hash for kultur.
Vi skal på Rembrandt-museet og Anne Frank-museet.

Jeg aldrig været hverken på det ene eller det andet museum. Og i Skt. Petersborg blev jeg lige mindet om, hvor sej Rembrandt er. De har en 25-30 af hans værker på Vinterpaladset. Han er jo for vild.

Min mors første store kunstbog – som jeg husker, at vi tit bladrede i, da jeg var barn – var en gigantisk moppedreng af en Rembrandt-bio. Min mor fortalte mig for nyligt, at hun sparede op til den i et helt år. Og at hun var så glad, da hun endelig kunne bestille den hjem til Clausens Boghandel nede i Ryesgade. 
Åh, Århus.
På Anne Frank-museet glæder jeg mig især til at bladre i gæstebogen.
Åh, Justin Bieber.

Hav en skønno weekend, folkens!