Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Jeg = En lille fuld men måske også ret sød dj-nazist

Kender I det med, at man kommer ind på en cafe, og så sætter der sig et (andet) lebbepar lige ved siden af der, hvor man selv sidder med sin damekæreste? Det skete i det her lille lebbeliv i eftermiddag.

Det er noget af det mærkeligste.

En blanding af intimitet, flovhed, uudtalt fællesskab og massiv synlighed. Gad vide, om heterogæsterne overhovedet lagde mærke til os?

Lidt ligesom når man sætter sig på en cafe i Wien, og der så sætter sig et dansk par lige ved siden af. Man snakker bare af en eller anden grund lidt mindre frit. Bliver superopmærksom på sig selv.

Nå.

I går var jeg med min mor i Malmø. Hun kom over fredag for at hive LL og undertegnede med på Aveny-T til noget Ghita Nørby (kæft, der var mange gråhårede page-damer med frisk modebrille og fornuftige sko i teatret. Nærmest kun. Og så mig og LL), og så ville hun svært gerne til Sverige også.

Så vi drog sgu Hinsidan lørdag, gjorde vi.

Jeg undrede mig over, at folk kiggede langt efter mig på gaden (godt nok er jeg pæn. Men ikke pæn). Først omtrent klokken fire kiggede jeg ned af mig selv og fik bekræftet, at det godt kan betale sig at børste tænder, inden man iklæder sig sin sorte trench.

Jeg havde en stor, hvid plamage ud over brystet, og forbipasserende har helt sikkert tænkt, det var noget ganske andet end tandpasta, jeg havde rullet mig i.

For fanden da.

I går aftes var der fødselsdagsgilde hos en af de gode bøsser – og jeg blev så fuld, som jeg ikke har været længe. Fuld på den måde, hvor jeg bliver en lille dj-nazist, der kun ville høre min musik. Kun.

LL fik i øvrigt følgende tvivlsomme kompliment med på vejen fra en af fødselsdagsbarnets mægtigt fantastiske bekendte, der flittigt læser med her på Lebbelivet:

“Du er jo helt vildt cool i virkeligheden.”

Med andre ord skal jeg måske lige nedtone LL’s håndværkersnilde og håndboldfortid en smule her på bloggen og skrue op for alt det (andet) gode, hun er.

Åh.

Jeg kan ikke huske, at vi købte finsk lakrids og chips på vej hjem i nat, men jeg var glad for, vi ikke havde spist det hele, da vi vågnede ved middagstid.

Nu simrer der gode ting i den store jerngryde, hundene er leveret tilbage fra yndlingspasseren, og dynen er dejlig varm. God søndag derude.

2 Kommentarer

  1. Jeg siger det videre. Og TAK for sidst. Kærlighed!

  2. Helt vildt cool i virkeligheden OG helt vildt cool på bloggen! All around helt vildt cool! Åh nej, vi var vist flere der var fulde den aften 😉 Hilsen hende, som tror, at hun er nævnte mægtig fantastiske bekendte (og tak forresten <3)

Der er lukket for kommentarer.