Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

“Ikke at der er noget i vejen med homoer…”

Hæ. Nå men jeg var til en fest i går, hvor Livslebben og undertegnede først på aftenen står nede i gården med to fyre, der også var til festen.

Jeg spørger, om de er singler (fordi jeg har et par gode veninder, der har bedt mig holde øje med eligible bachelors). Og de svarer helt hurtigt, at “ja, det er de. De er ikke kærester eller noget.” Fulgt af nervøs latter og rykken-et-skridt-væk-fra-hinanden. Nej, vi er ikke bøsser.

Hvortil jeg naturligvis (dette er mit yndlingsøjeblik) svarer “Jamen, vi er kærester” og tager Livslebben i hånden.

Hvor jeg dog elsker det følgende obligatoriske optrin ud af tangenten “jamen det er der jo virkelig heller ikke noget i vejen med vi er bare ikke homoseksuelle men vi har ikke noget imod bøsser og lesbiske vi er bare selv meget meget heteroseksuelle”.

Nu: Tømmermænd og burger, film og snorkende hund i fodenden.

4 Kommentarer

  1. Jeg kan levende sætte mig ind i det og er også selv vild med at “ryste” lidt i folk. Men når det så er sagt, så er det altså de færreste steder, man efterhånden kan få nogle særlig reaktioner i det at lære lesbisk….vi er blevet for normale ;-).

  2. Tøhø..Sjov historie

  3. Well. Ude i den store vide verden – såvel som i visse (overraskende mange – jeg tilbragte et år som vikar på en folkeskole. My god – them youngsters speak ugly) miljøer herhjemme – er det flere steder forbundet med et massivt stigma at blive taget for bøs', hvis man er straight mand. Jeg bifalder det ikke. Jeg konstaterer bare, at de to festhaners reaktion ligger i direkte tråd med netop visse heteromænds angst for at blive taken for gay. Ellers ville man vel ikke i visse kredse bruge begreber som “bøsse” og “gay” som skældsord? De ville jo prelle af.

    Jeg holder meget af at udstille den maskuline homoangst. Fordi jeg tror, den kan mindskes, hvis den belyses. Og det gør jeg meget nemt gennem selv at være homo. Hvis det giver mening.

    Sidenote: Når jeg bliver træt af, at folk ikke tror, jeg er lebbe, skyldes det som oftest helt simpelt dette:

    Så er jeg mindre særlig. Og jeg holder så meget af at være særlig. Helt speciel.

  4. De reagerer, fordi du tror (det er ihvertilfælde din antagelse)at de er bøsser – og du reagerer, hvis nogen fejlagtigt antager, at du er straight? Whats the dif? Udover din fornemmelse af hvad de mener?
    Hilsen (endnu) en lebbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*