Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

I Wien er sandheden

Jeg har taget fri i dag. For i aften tager jeg til Wien og besøger min kosmopolitveninde. Hende der altid enten bor i Afrika eller Mellemøsten, alternativt på Haiti eller i en af de helt gamle europæiske kulturhovedstæder.

Vi skal primært spise ting og drikke ting og på museum.

Jeg har faktisk været i Wien en del gange for en fem års tid siden. Men dengang holdt jeg mest bare til i min daværende kærestes østrigske seng, så jeg nåede fx aldrig forbi Gustav Klimt-museet. Det er derfor mit eneste must denne gang. 
Jeg tror, at Kosmopolitten (der er bundheteroseksuel) bliver svær at lokke med på lebbebar, men hvis nogen kender andre spændende wienske steder, hører jeg gerne fra jer? – Bare aldrig i livet igen det der hæslige tudsegamle pariserhjul, hvor min eneste erindring er at hænge i en skurvogn af ormædt træ oppe over trækronerne i en vintergold og -kold park … og i øvrigt være overbevist om, at min tid var inde.

I dag – frem til jeg flyver ved 20-tiden – er det eneste, jeg skal have sat hak ved på to-do‘en, faktisk en omgang tøjvask. Og det når jeg nok. Så mig og Homohunden fejrer formiddag i sengen inkl. kaffe og det seneste afsnit af New Girl.

Og nu kommer der noget sjældent. Nogen af os ligger nemlig og ser noget så fantastisk kære ud lige nu, og det er jeg simpelthen nødt til at dele.

For det er lidt som om, man har taget al nuttethed i verden og lavet et nedkog, som man så har stillet i et lufttæt glas i et spisekammer i et par år, så det rigtigt er blevet koncentreret helt til bunds. Og så har man skruet låget af, og så er ham her hoppet ud:

Seriøst. Er det ikke sindssygt? Er nogen af os ikke bare det sødeste nogensinde? Rynkefjæs.
Suk. Hver anden dag forbander jeg at have opdraget en må-gerne-være-i-sengen-hund, og de andre dage kunne jeg slet ikke være foruden min lille gryntende minivarmedunk.
Jeg skulle lige tjekke for tidligere blogget billedmateriale af Homohunden, og faldt over det her indlæg. Som gjorde mig glad. Det er egentlig lang tid siden, vi har spillet Hat.

Og PS: For mange år siden skrev jeg i en sms til en veninde følgende meget, meget morsomme ordspil: “In Wien veritas”. Hvortil hun – fra Århus, så vidt jeg husker – svarede: “Ja. Og in Jyllo gyllo”.

Kloge ord.

2 Kommentarer

  1. Det der er så meget smigersuppe på min lille bitte umiskendelige usikkerhedsmølle. Jeg er vild med det. Keep it coming!

  2. Hmmm. Jeg tog mig selv i at stikke næsten ind i skærmen og se, om man kunne se en refleksion af dit ansigt i Homohundens blanke øjne….. Hashtag – stalkerlevel = expert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*