Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

I røg og damp for DHL

Der står så frygteligt stille i det her lesbiske liv lige nu. Hele kontoret slimhoster – ja, seriøst – efter DHL-stafet i heftige grill-gasser i Fælledparken i går.

My GOD, det er nok den værste løbetur, jeg har lagt bag mig i årevis. Men jeg gjorde det.

Hvis man som jeg har en lille bitte smule tendens til angst i store menneskemængder, forbedrer det ikke ligefrem præstationen at løbe på grønt filttæppe mellem 20.000 heppende motionsentusiaster.

Eller måske gør det netop. Jeg løb faktisk et par minutter hurtigere end jeg plejer. Med følelsen af at ville væk. Var omtrent to åndedrag fra at dø samtlige fem kilometer. For god’s sake.

Absolut lavpunkt: Jeg blev overhalet af en mand i et af de der tunge-gummi-sumobryder-eventudlejnings-polterabends-kostumer. Fuck my life.

Absolut højdepunkt: Jeg overhalede ham retur (og så overhalede han mig igen. Og SÅ overhalede jeg ham igen).

Åhada.

I dag står den på yoga hos hippiewoman, skateboard med hund og livslebbe og forhåbentlig noget mad, jeg ikke skal røre en finger for at tilvejebringe.

(Og derudover: Jeg gider ikke fortælle om min hunds fordøjelsessystem, men jeg blev måske/måske ikke vækket af irritabelt bjæffende bulldog klokken 2.30 i nat. Måtte pille ham ned på plænen til en skidning, der lød akkurat ligesom, når man forsøger at presse det allersidste remo fra plastikflasken ud på sin fiskefrikadellemad. Og nu kan jeg nok aldrig spise fiskefrikadeller igen.)

10 Kommentarer

  1. Hahaha. Du kan get in line, kan du!
    Jeg er faktisk totalt overrasket over, hvor nemt det er at finde hundesitter. Der er de første otte på listen over mennesker, der bliver decideret stødte, hvis ikke de af og til får lov til at passe homodyret.
    Men omvendt – før jeg selv fik hund plagede jeg også om at låne vennernes…

  2. Ejjj gør det!! Og så vil jeg gerne passe dem når i er på ferie. Min kæreste vil ikke lade mig få en, han synes det er synd for den slags hunde. Men jeg vil såååp gerne

  3. Åhhh. Min (eller Livslebbens. Eller vores. Nu må vi se, hvor det hele ender) er en fransk! Vi var egentlig ret tændte på en engelsk, men med københavnsk byliv passede en fransk bare bedre i cykelkurven – men nu taler vi om på et tidspunkt at få en mere – og en ladcykel!

  4. Mange, mange, mange tak. Og tak for mailen – held og lykke med alt det hele 🙂
    +godweekend!

  5. Vi starter alle et sted. Min første 5 km lå også omkring 31-32 min, men hvis du vil det nok, skal det nok lykkes at slå chefen en dag…

    P.S. Du skriver fantastisk og det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg.

  6. Jo, er fornyeligt begyndt at følge dig. Og af respekt for privatlivet( og klamme fremmede med wayoutoffline spørgsmål, skal jeg nok lade være med at plage.
    Elsker bare bulldogs( måske derfor jeg har en engelsk og en fransk).

  7. Uhada. Det er helt pinligt at sige 32 minutter (og være lidt stolt), når jeg kan se, du selv driver en decideret løbeblog. Mit mål er såmænd bare at komme under en halv time på mine 5K i første omgang (så kan jeg altid slå min chefs friggin' 21 minutter ved en – langt – senere lejlighed…).

  8. DHL-stafetten er sjov og spas, men de sidste ture foregår i røg, damp og mados og det kan sgu være noget af en prøvelse, især hvis man er astmatiker.

    Hvor hurtigt løb du så?

  9. Hahaha!
    Han er også noget sødere end det, der kommer ud af hans tyndslidte røv for tiden. Men jeg holder lidt igen med billederne, efter Livslebben blev passet op i Søndermarken af to fremmede og spurgt, “om det var Homohunden, hun gik tur med?”.
    Mao.: Der er en smule hundedokumenterende fotomateriale, hvis du bladrer tilbage i blogarkiverne. God (lede- og) læselyst!
    Nå jo: Og velkommen til – jeg tror, du er førstegangskommentator, ikke sandt?

  10. Ihhhhh bulldog ( indsæt hjerter her). Jeg stemmer for billeder.
    Ps: af dyret ikke af skidningen

Der er lukket for kommentarer.