Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Hvad lebber tænker om pikke…

Jeg faldt først over en video med titlen “What lesbians think about penises”.

Den er sjov nok, men måske liiiige en kende for stereotyp. Synes jeg. Men jeg kan godt lide, at lebberne – til en vis grænse – taler ret så lige ud af posen. Og så er flere af dem også ret så pæne.
For at fortsætte min udmærkede overspringshandling, klikkede jeg mig naturligvis – som den internet-ørn jeg nu engang er – videre til følgende video, What gay guys think about vaginas:

“Det er lidt ligesom at se et maleri på et museum: Det er ikke nødvendigvis et maleri, jeg synes er flot, men jeg er da sikker på, at det er mange andre mennesker, der ville betale en masse penge for det.”
Eller hvad med:
“A vagina is a necessary ingredient for gay sex” 
(Se videoen og forstå, hvordan en af interviewpersonerne når til dén konkusion)

Er det ikke sjovt? Jeg ved ikke, om det bare er mig, der lægger en helt subjektiv læsning ned over lortet, men er det ikke lidt ligesom om bøsserne – i hvert fald i denne video – til at begynde med har massivt meget mere berøringsangst – nej, beSNAKningsangst – over for de kvindelige kønsorganer end det omvendte (i hvert fald i lebbevideoen) er tilfældet?

Nå, egentlig er det ikke spor sjovt nogen af delene. På nær det med maleriet. En perfekt metafor. 

2 Kommentarer

  1. Ja. Jeg er vist ret enig. Men ved gensyn gik det op for mig, at det udelukkende er fordi jeg ser på deres hylstre. Jeg synes, deres udtryk er mere sexet end de andres. Men det tæller vel også…

  2. Meget søde videoer. Jeg blev dog lidt distraheret af de pæne kvinder i den første. Damerne med hatte på er pænt lækre. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*