Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Homohund i alle regnbuens farver

I denne her lille lesbiske husholdning er nogen (mig) af os større fan af tøj-til-hunde end andre (Livslebben).

Og med Halloween ret forude er frekvensen af links til hundebutikker, der sælger fx T-Rex-kostumer til hunde, afsendt fra mig i retning LL steget ret betydeligt.

Altså.

Og hvem kan stå for fx et Miley Cyrus/Wrecking Ball-kostume?

Tak til Petco for foto

Det kan LL (altså “sagtens stå for”).

Hun står i det hele taget reeet stejlt på, at man ikke skal klæde hunde ud. Og måske har hun ret. Mopsen på billedet ser jo faktist ret mopset (…) ud.

Men! LL gik i går med til – og det skal stå lige her for evigt – at Homohunden må få et regnbuefarvet tylskørt på til Pride næste år. To lag tyl i hver farve, fik jeg forhandlet mig frem til. Et strutskørt lige rundt om livet. Som den ret så veludrustede hanhund så kan overpisse undersiden af.

Nå ja, det er måske ikke et full-on dinokostume, men lad nu i første omgang det ligge. Det er udklædning, og hvad LL ikke ved er, at hun lige har rakt mig en lillefinger.

Og det betyder, at der er max et års tid, til Homohunden kan ses i den her mundering på en tilfældig tirsdag:

Foto fra Clickertraining.com
Der er jo ikke noget ved at have en hund, hvis man ikke fra tid til anden kan klæde den ud som karse.

6 Kommentarer

  1. Hey, jeg fandt lige dit blogindlæg ved at google “regnbuefarvet tylskørt”. Jeg har nemlig et (til voksne), som jeg godt kunne tænke mig at sælge. Sælger det billigt, og det er næsten aldrig brugt. Så hvis du skulle få lyst til at matche din hund, så skriv endelig 🙂

  2. Herlige billeder… påklædte hunde… afklædte damer… har vi lidt lesbisk fastasmatik her 😕

  3. Aaaaaarh, jeg blev så glad af at læse om regnbueskørtet og hunde klædt ud som karse! Er totalt stresset for tiden, men det hjalp lige at grine lidt. Tak for det 🙂

  4. T-rexkostumet er så fedt! Det skal homohunden altså have uanset hvad.

  5. Haha. Jeg har vitterligt ikke det mindste brug for et barn. Iøvrigt tænker jeg, at et barn ville blive mere traumatiseret af mine udklædningslyster end en hund gør.
    Og mht. dit udklædningsforslag: Jeg er bare ikke en halvt så nuttet T-rex som et pelskravl ville være.

  6. Ha ha…..jeg er bange for, at du har brug for et barn til at komme af med dine lyster til udklædning på. I stedet for at hunden skal få et livslangt traume af sin udklædning, kan du så ikke selv klæde dig ud lidt tiere? Bare et ydmygt forslag 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*