Jeg er jo i London i disse dage i arbejdsøjemed. Jeg er af sted med en kollega, som jeg holder meget af og også ses med privat. Lad os kalde ham H.

H. er sjov og klog, og vi klikker godt. To alen af samme politiske ukorrekte stykke. Alt er fint. 

I går sagde H. noget interessant. vi benyttede a night in London til at tage til Jens Lekman-koncert i Hackney. Sjovt, som man altid ender til koncerter med bands hjemmefra (eller næsten), når man rejser ud.

Vi havde drukket et par pints, da vi kom til at tale om min 31-årsfødselsdag, som jeg holdt i sommer, og hvor H. og hans dame var med. H. fortalte, at han havde fået et heteroseksuelt angstanfald på dagen.

Jeg kender en del lebber. Ikke enormt mange, men til min fødselsdag var der vel:

Mig
Lebben I Mit Liv
Ekskæreste-turned-veninde (man er vel lebbe)
Lebben K.

Lebben K2
Parret M + S
Så seks lebber. Dertil to bøsser og otte heterodamer. Og så H.
H. er almindeligvis ganske højtråbende, men oplevede sig selv som enormt afdæmpet den aften.
Han var i tvivl om, hvorvidt det var fordi han var bange for, at hans ellers så løsslupne (han har sagt ”pik” tre gange alene her til morgen) jargon var for meget for det kønsbevidste publikum, eller om det blot handlede om almindelig generthed på grund af fremmed selskab.
Men interessant er det da – også jævnfør det her indlæg – at heteromænd kan komme til kort i lesbisk selskab. Jeg fryder mig en lille bitte smule, selvom det da om noget er dårlig karma at gøre.

Kh. N.