Nå, men vil I høre, hvor sindsoprivende interessant et liv, jeg lever for tiden? Ja, siger I? Jamen, så vil jeg fortælle om det mest spændende, der skete for mig i går:

Jeg og Lebben I Mit Liv opfandt et nyt spil. Spillet hedder ‘Hat’. Og det er ikke et forkromet, gennemtænkt og elaboreret brætspil med særlige spørgsmål til parforhold eller den slags. Nej. Man fristes til at sige tværtimod.

Det opstod sådan her:

Homohunden havde slæbt en halvstor gummibold med hjem fra en gåtur (studser i dette øjeblik over ordet ‘gåtur’. Hvis det da er et ord. Jeg kommer pludselig i tvivl?). Der gik ikke mange øjeblikke, før hunden havde bidt igennem gummiet og semi-piftet bolden, som således nu kan klappes sammen til en lidt trøstes- og skyggeløs kasket. Og her opstod Hat:

Hat går såmænd bare ud på, at jeg forsøger at give hunden boldhatten på hovedet.

Jeg får et point, hvis det lykkes mig at placere den på hans flade bulldoghoved (det er sværere end som så med sådan en hyperhundi). Omvendt får hunden et point, hvis han får fat i hatten. Lebben I Mit Liv fører point.

Vi spiller til tyve. Det ved jeg ikke, om hunden ved. Men i går vandt hunden 20-16.

Hold kæft, mit liv er lille.