Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Handling. Gentagelse. Magt.

Min ekskæreste og gode veninde N er kunstner. N arbejder primært konceptuelt med et gran performativitet fra tid til anden. Det med at undersøge normer og grænser har været en betydelig del af hendes praksis i mange år, men særligt på det seneste har hun i nogle videoværker udforsket, hvordan flertallet reagerer, når de udsættes for den samme behandling, som minoriteten (lebber) må tåle. Det er skidehamrende urovækkende og meget, meget interessant.

Nå. Men det er også – til dels – dette indlæg aldeles irrelevant.

For jeg har ikke lige nu lyst til at gå alt for dybt ind i N’s egne værker. Det kommer for tæt på, og som I ved, har jeg ikke det store behov for at give mig til kende. Lige nu. Det kommer måske en dag. De er i hvert fald bestemt det værd. Især hendes seneste video, der fik et helt selskab til at krumme tæer – på netop den måde, god kunst skal – for en måneds tid siden.

Sidespor.

I hvert fald har mit venskab med N ført mig forbi mangt en fernisering, og for nogle måneder siden, var hun en del af en lille lynudstilling her på Vesterbro, hvor også en anden lesbisk kunstner udstillede.

Nå. Men den anden kunstner, Mette Clausen, udstillede et videoværk, der også handlede om tilværelsen som lesbisk.

Videoværket viser en lastbil, der kører rundt og rundt på Kgs. Nytorv.

Still fra videoen “Handling gentagelse magt” (Mette Clausen 2011)

Den hvide lastbil havde Mette Clausen, der er under uddannelse ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, lejet til lejligheden. 

På begge vognens sider havde Mette Clausen sat et skilt. På den ene side stod der:

“Jeg kyssede hende på Kongens Nytorv. Idet han gik forbi os, stak han to fingre i munden og lod som om han kastede op.”

På den anden side stod der:

“Handling. Gentagelse. Magt.”

Jeg synes, det er meget stærkt. De tre ord beskriver meget præcist det, jeg ofte – senest i går – taler om her på bloggen. Nemlig hvordan en handling alt for hurtigt reproduceres og bliver en norm, hvis ikke tilstrækkeligt med mennesker gør oprør.

Derfor er det vigtigt, vi bliver ved med at kysse hinanden på Kgs. Nytorv, indtil den dag det slet ikke vækker kvalm respons – endsige opsigt – at vi gør det.

Tænk over det.

Og se så videoværket lige her. De fire minutter og 12 sekunder af din tid er godt givet ud.

3 Kommentarer

  1. Ja, det er mærkeligt ikke? Hvordan en handling som et uskyldigt (eller mindre uskyldigt, hæhæ) kys pludselig bliver ultrasynlig, udelukkende på grund af dit og medkysserens køn.

  2. Jeg elsker den lastbil!
    Jeg kyssede selv engang min kæreste ved et busstoppested, og det var ikke alle der accepterede det specielt godt.

  3. Gåsehud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*